Indretning

Salat, tomat og basilikum dyrket på køkkenbordet

Åh, det er på alle måder en fantastisk tid vi går i møde. Haven er for alvor ved at springe ud og det er skønt. Den sidste måned har jeg dyrket tomater, salat og basilikum på mit køkkenbord og det har været meget nemt. Den erfaring skylder jeg at dele med jer her. Jeg kan simpelthen ikke lade være.

Sorry! For det har været utroligt nemt.

Systemet hedder Click and grow. Man sætter frøkapsler ned, hælder vand i beholderen og sætter “køkkenhaven” i stikket. Den sørger selv for lys, næringsstoffer osv. Man skal ikke bruge jord, med andre ord – ingen svineri i køkkenet. Fra kapslen er lagt ned og stikket er sat i, går der en måneds tid før man kan begynde at høste.

 

 

 

Jeg har kun hældt vand i beholderen. Det er ret smart. Især for sådan en som mig, da der er meget at gøre i haven lige nu. De små planter i orangeriet kræver ekstra omsorg lige for tiden. Havens roser skal også sprøjtes for utøj og sygdomme. Ja, der er meget – men det er fantastisk!

Jeg er blevet helt afhængig af friske krydderurter for tiden, – det bliver man hurtigt. Jeg ser virkelig frem til at køkkenhaven begynder at bugne med lækre rødløg, rødbeder, salater og ikke mindst spiselige violer! Åh, jeg savner spiselige blomster til at pynte i maden.

Forresten – der er stadigvæk ledige billetter til mit foredrag på Brønderslev bibliotek d. 21. maj 2019 kl. 19-21. Sidste arrangementet blev desværre aflyst pga. da jeg fik et kraftigt lændehold. Men nu er jeg heldigvis ved at være frisk igen, så jeg glæder mig meget til at dele ud af min haveglæde. Det er jo det som det handler om, ik?

Billetter til arrangementet d. 21. maj 2019 finder du lige her

 

Hav en skøn uge – det gode vejr må da snart komme!