Udstyr

Der arbejdes og nydes!

Annoncesamarbejde med FISKARS.

Dengang jeg skulle give vores have et navn, var det oplagt at haven skulle hedde Livsnyderhaven. For livet skal leves og nydes – imens vi er her. Jeg forsøger at huske mig selv på at nyde haven, også selv om ukrudtet er højt. Haven har nemlig sit eget liv og det er lige præcis det jeg elsker.

Men det er også dejligt engang imellem at tage gummistøvler på og ikke mindst haveredskaber i hånden. Hold op timerne forsvinder hurtigt, når man arbejder i haven. Ikke på sådan en stressende måde, men mere på en dejlig meditativ måde. Jeg elsker det!

Man kan også blive overrasket. Når man har efter en lang dag kommer ind og ser sig i spejlet, kan man virkelig blive overrasket. Sådan har jeg det tit. Jeg bliver overrasket over at der er jord og blomster i mit hår. Hvor længe har det mon siddet der…

På trods af dette – kan jeg ikke lade være med at være hamrende taknemlig. Taknemlig over at have jord, som jeg kan dyrke. Jord som gør mig glad. Tænk alle de muligheder man har, når man har et stykke jord eller hvis man har en altan!

 

 

Jeg kan også blive taknemlig, når jeg får et arbejdsredskab ind i haven som letter min hverdag. Jeg har i flere år gået rundt med gamle murespande, når jeg skulle samle ukrudt ind fra havens bede. Der er nemlig ikke så meget plads på stierne i vores villahave, så trillebøren kan ikke altid komme med rundt.

Jeg er lige faldet over en orange PopUp sæk fra FISKARS, som ikke vejer meget og den er meget mere funktionel. Den kan endda klappes sammen, når man ikke skal bruge den. Det er så fedt når man finder nye ting, som gør en forskel i sin have. Den her er ny for mig.

Den hjælper nok ikke på blomster og jord i håret… Det må jeg accepterer. Det er som et krydderi i mit haveliv. Når man kan få andre til at grine, ved at komme med en PopUp sæk i den ene hånd og blomster i håret.

 

 

 

Haven ser i øvrigt rigtig dejlig ud lige for tiden. Roserne er begyndt at komme i blomst og hvor har jeg savnet dem! Jeg glæder mig til at dufte til dem og ikke mindst til at plukke buketter igen. Det bliver så fedt at være selvforsynende med blomsterbuketter!

Forresten liggestolen står klar i haven og jeg håber virkelig kan kan nyde en god bog i denne weekend.

 

Der skal jo stadigvæk være plads til at nyde, ikke sandt?