Kategori

    Frø

    Frø, Kom godt igang med at så

    Rabatkode til lækre frø og havegrej

    Sponsoreret. Lige nu har jeg sat hele mit kontor på standby, da det nærmest er umuligt at finde skrivebordet. Jeg har nemlig en masse mini drivhuse stående på bordet hvor det pibler op med frø. Det er så livsgivende og lidt dyrt. Det er svært at begrænse sig til få tomater eller blomster!

    Derfor er jeg rigtig glad for at give jer mulighed for at få 15 % rabat på alle frø og havegrej på Florama.dk. Det gælder hele indkøbskurven ekskl. fragt! Brug rabatkoden “Livsnyderhaven” i feltet Gavekort inden betaling, koden gælder til og med søndag d. 12. marts 2017.

    Har i mon set de lækre sorte planteskilte de sælger – jeg er vild med dem! Se HER

    Der er virkelig forår i luften og jeg hopper i mine gummistøvler idag – orangeriet trænger til en oprydning!

    God weekend

    9 Kommentare
    Den spiselige have, Frø, Orangeri

    Der arbejdes i orangeriet

    Det er en fantastisk tid lige nu, hvor haven er ved at springe ud og frøene i orangeriet er ved at blive til små planter. I dag har jeg talt mine tomat og chili planter og det blev til 90 planter! Det er blevet til 45 af hver, som dog er fordelt ud på 17 forskellige sorter. Det var ikke meningen, da det nok lige er i overkanten…

    chiliDerudover er der gang i rødbeder, rødløg og andre skønne grøntsager, som bliver forspiret i orangeriet inden de skal ud i køkkenhaven. De kommer ud i køkkenhaven omkring Maj måned. Sommerblomsterne er også begyndt at spire og de fylder ikke meget op i orangeriet endnu.

    Mit orangeri bliver varmet op om natten, så planterne ikke går til. Ellers vil det blive for koldt for planterne.

    Kartoflerne er lagt i PotatoPot spande og det er en nem måde at få sine egne kartofler. Jeg prøvede det for første gang sidste år og det var en succes. Jeg har 11 spande og de kan flyttes rundt i haven, hvis man lider af pladsmangel. Man skal huske at vande og gøde dem undervejs, eller bliver udbyttet derefter.

    Det er en skøn tid vi går i møde. Det er nu at drivhuse, væksthuse, orangerier og andre dejlige glashuse kan udnyttes optimalt. Om det er til blomster, grøntsager eller mennesker er underordnet. Til jer der har spurgt til vores høns, kan jeg nu GLAD sige at der kommer 2-3 æg hver dag. Et lille mirakel hver dag…

     

     

    10 Kommentare
    Frø, Inspiration, Lækkert havegrej, Orangeri

    Så chili nu

     

    Dette indlæg er sponsoreret af Hokus Krokus

    Jeg lavede mine egne chili og tomat planter sidste år, fra frø til plante og det blev en succes. Ud over at spare penge, gav det en skøn fornemmelse. Det er så nemt at jeg håber at flere får lyst til at dyrke sine egne chili. Idag kan jeg stadigvæk nyde dem, vi syltede nogle sidste år og de smager stadigvæk FANTASTISK.

    I år har jeg i samarbejde med firmaet Hokus Krokus afprøvet Garland mini drivhus. Hokus Krokus har mange lækre haveting, er du nysgerrig se HER. De har ingen indflydelse på hvad jeg mener om minidrivhuset, så du kan være ganske rolig.  Men jeg elsker godt værktøj til haven og syntes det er skønt at få lov til at teste det.

    Kvaliteten på Garland mini drivhuset er meget kraftig og man får en følelse af at den kan holde til mange havesæsoner. Der følger 7 små drivhuse med, så jeg fik sået 7 forskellige slags chili: Chili Orange Scotch Bonnet, Orange Fresno, Black Pearl, Equador Purple, Anheim, Apache og Jalapenos.

    Hver mini drivhus fik fyldt så og prikle jord i sig, frøene kom i, de fik lidt jord over sig og tilsidst fik de et navneskilt. Bagefter fik de nogle sprøjt med vandforstøveren og underbakken blev sat til strøm. Ja du læste rigtigt, der er varme i underbakken. Så let er det!

     

    chili i kontor

    Jeg satte alle drivhusene i underbakken og placerede dem i min vindueskarm mod nord. Jeg må indrømme den er faktisk pæn, så den bliver stående der. På den måde får jeg dobbelt glæde af de små spirer der titter op af jorden, og i de triste måneder som februar og marts kan være – er det perfekt at nyde det grønne.

    8 dage tog det mig at få liv i frøene og nu vælter det op.

    Når du skal igang…

    Jeg har prøvet mig meget frem, og hvis jeg vil have den største succesrate har jeg fundet ud af at jeg IKKE skal bruge toiletruller, papirpotter eller ligende. Det er ellers hyggeligt at bruge lige hvad man har ved hånden, men disse potter suger hurtigt vandet, da de jo er lavet af pap/papir.

    Brug ikke det jord du har i haven eller i fra en tilfældig plantesæk. Det giver det bedste resultat hvis du køber “Så og prikle jord”. Når du sår skal frøet ikke have en centimeter jord over sig, giv den kun en lille tynd “dyne” over.

    Chili skal have undervarme, for at få det bedste resultat.

    chili

     

    Når de små chili er klar til at blive ompottet til lidt større potter, så skal tomaterne sættes til spiring. Efter tomaterne kommer sommerblomster, og så er det snart sommer!

    Hvis du er interesseret at læse mere om det skønne mini drivhus så se det HER

     

    9 Kommentare