Kategori

    Kom godt igang med at så

    Kom godt igang med at så

    Inspiration til valg af vækstlys

    Det er fantastisk når det pipler frem med små frøspire i vindueskarmene, for så ved man det er forår! Jeg har manglet lys til mine små spire, da de begyndte at strække sig efter lyset. Jeg ved det ikke er optimalt – det giver simpelthen ikke gode planter.

    Derfor har jeg købt tre plantekasser som har vækstlys til planterne. For hvis planterne skal trives skal de have godt med lys, så de bliver til små robuste planter.

    Det kan faktisk være en udfordring at få lys nok til de små spire. Drivhuset er jo stadigvæk for koldt om natten lige nu. Derfor er det nødvendigt med vækstlys.

    De nye plantekasser står indenfor i vindueskarmene, så jeg kan se til dem hver dag.

    De kræver bare en stikkontakt – mere nemt kan det ikke blive.

    Heldigvis!

     

    IKEA’s plantekasse med vækstlys

    IKEA’s plantekasse ligner et hus og er faktisk meget nem at samle. Den giver et rigtig godt vækstlys til de små spire. Kassen er samtidig meget pæn at se på og passer i størrelsen til en bred vindueskarm. Jeg er sikker på at der gennem foråret vil stå mange bakker med små spire, som med tiden bliver til de lækreste planter.

    Vækstlyset er et hit, det er nemt at se da planterne trives. Men gid jeg havde flere af disse – faktisk gerne 10 stk af disse…

     

     

     

     

    T3 & T6 plantekasser med vækstlys

    Mine nye fede plantekasser T3 og T6 med vækstlys har jeg haft nogle uger nu. Den lille plantekasse som hedder T3, er rigtig fin på mit køkkenbord. Lyset er fantastisk til krydderurter, chiliplanter mm.

    Den store plantekasse hedder T6 og den skulle fungere som min urtehave i køkkenet. Der skulle stå persille, purløg og dild i den. Men sådan blev det heller ikke.

    De giver nemlig et rigtig godt lys, så derfor bruges de lige nu til de små tomatplanter som jeg selv har lavet. Tomatplanterne trives, fordi de får en masse vækstlys – uanset hvor mørkt et køkken de står i. Hvis du er blevet nysgerrig, så kan du læse mere om T3 her og T6 lige her .

    Der er udviklet en app. til plantekasserne, som jeg dog endnu ikke har fået overblik over. Men det kommer…

     

     

    Foråret er igang!

     

     

     

     

     

    2 Kommentare
    Kom godt igang med at så

    Vind 10 skønne frøposer og kom igang med at så

    Sponsoreret indhold

     

    Min gode haveven Lotte har startet et lille frøfirma op, som hedder Selvforsyning i byen. Her kan du finde de skønneste, sjoveste og mærkeligste frø man kan tænke sig. Det er tilmed nemt at bestille frøene og de kommer direkte hjem til din postkasse. I år skal jeg blandt andet prøve Sorte pæonvalmuer i haven og en bolsjefarvet rødbede i min køkkenhave.

    Jeg elsker at der findes så mange muligheder når man køber frø. En solsikke er ikke bare gul, den kan være mørkerød og det bliver den i år i min have.  Hvis det altså lykkedes at få frøene til at blive til store sunde planter…

    Jeg har allerede fået sået alt for mange frø, i år er det blevet til over 85 slags forskellige sorter. Hvis alle frø trives ryger det nemt op på 1000 planter. Ja, det har taget overhånd – jeg ved det.

    Det plejer det at gøre.

    Konkurrence

    Nu til konkurrencen…

    Du får nu mulighed for at få fingrene i 10 skønne frøposer efter eget valg, fra Lottes firma Selvforsyning i byen.

    Du deltager ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet, så er du med i konkurrencen. For at deltage skal du skrive en kommentar inden mandag d. 27. 3 2017 kl 11.00. Du skal skrive i kommentaren herunder hvilke frø du helst vil vinde, bare nævn en enkelt fra Lottes hjemmeside HER

    Gaven sendes til hele Skandinavien, direkte fra firmaet Selvforsyning i byen.

    Jeg trækker en vinder, ved at anvende App’en “Pretty Random” – så dit lod i konkurrencen svarer til det nummer din kommentar har i rækken af kommentarer.

    Så bliver det ikke mere nemt – hav en skøn uge!

     

     

    48 Kommentare
    Frø, Kom godt igang med at så

    Rabatkode til lækre frø og havegrej

    Sponsoreret. Lige nu har jeg sat hele mit kontor på standby, da det nærmest er umuligt at finde skrivebordet. Jeg har nemlig en masse mini drivhuse stående på bordet hvor det pibler op med frø. Det er så livsgivende og lidt dyrt. Det er svært at begrænse sig til få tomater eller blomster!

    Derfor er jeg rigtig glad for at give jer mulighed for at få 15 % rabat på alle frø og havegrej på Florama.dk. Det gælder hele indkøbskurven ekskl. fragt! Brug rabatkoden “Livsnyderhaven” i feltet Gavekort inden betaling, koden gælder til og med søndag d. 12. marts 2017.

    Har i mon set de lækre sorte planteskilte de sælger – jeg er vild med dem! Se HER

    Der er virkelig forår i luften og jeg hopper i mine gummistøvler idag – orangeriet trænger til en oprydning!

    God weekend

    9 Kommentare
    Kom godt igang med at så

    Et skridt imod at få frø til at spire – ja det virker!

    mini drivhus

    Indlægget er sponsoreret. Frø er dyre og derfor er det rigtig øv – når de ikke spirer. Det ser så nemt ud på frøpakken, men når man kommer hjem med frøene – begynder udfordringerne. Jeg har ved gud været igennem den kedelige processe, med frø der aldrig kom op, frø der druknede eller andre udfordrende oplevelser!

    For nogle år siden begyndte jeg at få knækket koden og få frøene til at blive til en succes. Det er nemt og jeg ville selv ønske jeg havde vidst de små ting der gør forskellen. En del spørger efter hvordan jeg får dem til at gro – så se med her!

     

    Sådan kommer du igang

     

    • Køb så-og priklejord, alt andet duer ikke!
    • Køb Vermiculite og Perlite.
    • Bland ca 20 % Perlite i jorden og fyld drivhusene op med denne blanding
    • Når frøet er lagt i jorden så pas på du ikke smider for meget jord over, der skal kun et lille lag jord over. Derefter et lag Vermiculite over.
    • Køb en vandforstøver – jeg bruger messing forstøveren fra HAWS, da den giver et blidt pust og tilmed er smuk! Man skal aldrig gå ned på udstyr, vel? Den kan iøvrigt købes HER. Jeg giver 1-2 pust vand hver dag med vandforstøveren.
    • Giv undervarme – stil dit mini drivhus på en radiator, et gulv med varme eller køb et mini drivhus med undervarme.

     

    Hvis du vil have succes, så gå uden om diverse pap og papir potter. De er smukke og gode for miljøet – men dårlige til at få frø til at spire i, da de suger alt vand til sig. Det er jo frøet der skal bruge vandet…

    Jeg bruger et mini drivhus fra firmaet Hokus Krokus, da det har undervarme og er af virkelig kraftig kvalitet. Frøene popper op i løbet af nogle dage og overdelene kan nemt tages af når luftfugtigheden bliver for høj. Drivhusene kan købes HER

     

     

    Indenfor en uge er frøene blevet til små spire og derefter skal de have lys. Jeg plejer at stille dem tæt på vinduet og vende drivhusene hver dag, da spirene strækker sig efter lyset.

     

    Det kan nemt gribe om sig når først man får succes – så er du advaret!

    6 Kommentare