Kategori

    Mit hjem

    Mit hjem

    Efterårssysler…

    Jeg vil lige dele min nye kærlighed med jer –  jeg er begyndt at presse mine egne blomster og ikke mindst smukke blade. Jeg har gjort det et stykke tid, men nu syntes jeg at i skal se hvor fint et “lille værk” man kan lave.  I kan nemlig godt nå selv at presse jeres egne blade fra fx. bregner og måske der også er enkelte blomster i jeres have tilbage? Ellers kan i jo gemme ideen til næste sæson (eller også kan i købe en dusk blomster ved den lokale blomsterhandler). Hvor der er vilje – er der jo en vej…

    Det er nemlig en fin måde at forlænge haveglæden på.

    Og det bedste er – det er ikke raketvidenskab!

    I de gamle dage (hø hø – da jeg var barn…) ville man havde brugt telefonbogen til at presse bladene i, ik? Men jeg fandt i stedet for nogle gamle magasiner, som de forskellige blomster og blade derefter blev lagt i. Derefter lagde jeg et tungt marmor skærebræt ovenpå, til at give lidt ekstra tyngde. For så var jeg sikker på at de lå i pres!

     

     

    Resultatet blev ret fint  – hvis jeg selv skal sige det.

    Jeg nyder at have “et lille stykke af vores have” indenfor i stuen nu, i en tørrede blomster version. Jeg er så heldig at jeg endda har fundet en fin messing ramme til formålet. Det er så nemt at sætte tørrede blomster der i – den er virkelig skabt til at man kan skifte udstilling året rundt. Så det tror jeg faktisk at jeg vil gøre.

    Klem fra mig

    Maria

     

     

     

     

    3 Kommentare
    Mit hjem

    Salat, tomat og basilikum dyrket på køkkenbordet

    Åh, det er på alle måder en fantastisk tid vi går i møde. Haven er for alvor ved at springe ud og det er skønt. Den sidste måned har jeg dyrket tomater, salat og basilikum på mit køkkenbord og det har været meget nemt. Den erfaring skylder jeg at dele med jer her. Jeg kan simpelthen ikke lade være.

    Sorry! For det har været utroligt nemt.

    Systemet hedder Click and grow. Man sætter frøkapsler ned, hælder vand i beholderen og sætter “køkkenhaven” i stikket. Den sørger selv for lys, næringsstoffer osv. Man skal ikke bruge jord, med andre ord – ingen svineri i køkkenet. Fra kapslen er lagt ned og stikket er sat i, går der en måneds tid før man kan begynde at høste.

     

     

     

    Jeg har kun hældt vand i beholderen. Det er ret smart. Især for sådan en som mig, da der er meget at gøre i haven lige nu. De små planter i orangeriet kræver ekstra omsorg lige for tiden. Havens roser skal også sprøjtes for utøj og sygdomme. Ja, der er meget – men det er fantastisk!

    Jeg er blevet helt afhængig af friske krydderurter for tiden, – det bliver man hurtigt. Jeg ser virkelig frem til at køkkenhaven begynder at bugne med lækre rødløg, rødbeder, salater og ikke mindst spiselige violer! Åh, jeg savner spiselige blomster til at pynte i maden.

    Forresten – der er stadigvæk ledige billetter til mit foredrag på Brønderslev bibliotek d. 21. maj 2019 kl. 19-21. Sidste arrangementet blev desværre aflyst pga. da jeg fik et kraftigt lændehold. Men nu er jeg heldigvis ved at være frisk igen, så jeg glæder mig meget til at dele ud af min haveglæde. Det er jo det som det handler om, ik?

    Billetter til arrangementet d. 21. maj 2019 finder du lige her

     

    Hav en skøn uge – det gode vejr må da snart komme!

     

     

     

    1 Kommentar