Min spiselige have – køkkenhaven

den spiselige have

Det er en fantastisk følelse første gang man spiser noget som man selv har sået. Den spiselige have behøves ikke at fylde voldsomt i havens rum og hos mig består køkkenhaven af 4 pallerammer som udgør min køkkenhave og derudover har jeg nogle krydderurter i potter. Om sommeren er der i mit orangeri fyldt med tomater, chili, agurker og krydderurter. Udenfor har jeg i nogle praktiske PotatoPot spande kartofler.

Det er fantastisk den første gang et køkkenhaveprojekt lykkedes. Uanset om det er så simpelt som at holde liv i en krydderurt fra den lokale netto. Men man bliver let afhængig af egne grøntsager og krydderurter i haven, så er du advaret…

 

køkkenhaveMin lyst til at få en spiselig have startede for 5 år siden, da jeg købte en kolonihave med verdens mindste drivhus.  Der startede jeg ud med købte tomatplanter til drivhuset. Derudover var der selvsået dild, det var et bonus. Det var det. Siden har erfaringerne på godt og ondt vokset, for der har ved gud været meget der har været mislykkedes.

Men drivkraften har været at få mere erfaring og fokus på succes oplevelserne. Det er med andre ord helt fantastisk at have en spiselig have.

 

køkkenhave

I 2015 begyndte jeg at så chili, tomater, kartofler og agurker selv. Det var en succes. Jeg fik købt et hus med et stort orangeri og derfor fik jeg mere blod på tanden. Er du en smule interesseret i selv at få en spiselig have, måske dyrke dine egne chili, tomater eller andre grøntsager, så deler jeg ud af min egen erfaring løbende her på bloggen.

For der er ikke noget mere fantastisk at gå i haven og kunne plukke egen salat og tomater, vel?