Chili, Den spiselige have

Prøv noget nyt med dine chili

Man kan nemt komme til at stå med mange chilifrugter på en gang, når man dyrker sine egne chili planter. Desværre er det som regel begrænset hvor mange man kan spise på en uge. I år har vi været tvunget til at være ekstra opfindsomme, da vi fik sået en masse chili i foråret og de alle blev til store sunde planter.

 

chili-oktober

 

Der er en masse muligheder når man står med for mange chili. De meste almindelig brugte er at tørre dem, lave chilisalt, spise dem rå eller sylte dem.

I år har vi afprøvet en ny opskrift med fyldte chili og den blev hurtig husets favoritopskrift. Den skal i ikke snydes for, så derfor får i opskriften her.

 

Ingredienser:

Jalapenos gerne grønne, eller anden stor chili

Cremet ost, blanding af 1/2 Philadelphia med urter 1/2 feta

Små cocktailpølser

Bacon

 

Sådan gør du: 

Vask chilierne og del dem på langs.

Fjern kerner og frøstolen

Put smøreosten i, fyldt kun halvt op.

Pres en lille pølse ned i hver halvdel.

Vikel bacon omkring, fæstne gerne med en smagsneutral tandstik.

 

Smid dem på grillen til baconen er sprødt!

 

chili-oktober

 

Vi har også i år lavet chilisovs, som er en fantastisk ting at have til at stå på middagsbordet. Den pifter aftensmaden op, men er også stærk. Så 5 dråber af denne chilisovs er rigelig til at få god smag i aftensmaden.  Opskriften skal i også have, da den er skøn!

 

Ingredienser:

40 stk chili efter hvad man kan lide af styrke

3 store løg

3 fed hvidløg

500 gram friske tomater

1 rød peber

2 tsk salt

4 tsk sukker

1 æble hakket

1 dl vand

1 1/2 dl æblecider eddike

1 spsk sennepspulver

 

Sådan gør du:

Alle ingredienser blendes

Tilsæt Atamon

Hæld på flasker, som er skoldet med vand.

Vi opbevarer flaskerne i køleskabet.

 

chili-oktober

Chili planterne gør efteråret mere farverigt, både i drivhuset og i køkkenet. Tomatsæsonen er næsten slut, drivhuset ser tomt ud og derfor er det ekstra skønt at dyrke chili da havesæsonen forlænges på den måde.

Når man dyrker sin egen mad giver det en følelse af power, som jeg ville ønske flere fik lov til at opleve. Det giver energi, som de fleste af os mangler på denne årstid.