Den spiselige have, Haverejser

Dyrk dine egne spiselige Shii-take svampe

Selv om det er blevet koldt udenfor, har jeg stadigvæk brug for at dyrke grøntsager og andet spiseligt. Måske kender du det? Jeg elsker altså at se noget spire og vokse uanset årstiden. Derfor har jeg lige kastet mig ud i et nyt projekt – nemlig dyrkning af egne svampe!

Det var faktisk nemmere at dyrke svampene, end jeg havde turde håbet på. Blokken som svampene skulle gro på, kom i en pose. Faktisk var der også en brugsanvisning med. Så her kan alle være med. Det var utrolig nemt og smagte lækkert – så derfor får du lige en ide om hvordan jeg gjorde. Hvis du nu skulle få lyst til at kaste dig ud i det, som et hygge efterårsprojekt.

For der skal hygges, selv om vinteren snart står for døren. Det føles lige nu som om der er uendelig lang tid til at man kan begynde at se salaten, rabarberne, rødbederne eller andet grønt spire i køkkenhaven.

 

Hvordan jeg dyrkede mine svampe – trin for trin

  • Jeg købte Shii-take blokken ( som svampene gror på) på hjemmesiden Tvedemose.dk
  • Da den blev leveret til døren, tog jeg blokken ud.
  • Derefter skyllede jeg blokken i en time og stillede den i en lukket papkasse i kælderen.
  • De første par dage skyllede jeg den et par gange, for at få gang i processen.
  • Efter en uge var der de lækreste svampe.

Når jeg har gæster henter jeg Shii-take svampene frem, så de står på køkkenbordet. Det er sådan en skøn følelse at stå og skære sine egne svampe til aftensmaden. I sit eget køkken!

 

 

Har du mon selv nogle gode ideer til hvordan man kan komme igennem vinteren, når man gerne vil dyrke og se noget spire? Hvad laver du af små grønne projekter?

Åh ja forresten – til alle jer der har spurgt hvor jeg har købt mit læder forklæde henne, så finder du det ved firmaet codeandshape.com

Så er november igang!