Indretning

Inspiration til dit hjem

Vi skal fortsat være meget hjemme under denne pandemi – så hvorfor ikke gøre det hyggeligt? De bløde tæpper, lækre stearinlys og ikke mindst de tørrede blomster fra haven er kommet frem, efter at julepynten er pakket væk.

Selv om jeg savner alle de skønne mennesker jeg plejer at dele sit liv med, så skal det nok gå. Heldigvis har vi jo computeren og telefonen til at være i kontakt med hinanden. Vi har alle prøvet at være isoleret i 2020 – så vi kan godt lidt endnu. Har i det ikke også på samme måde?

 

 

De sidste par måneder har mit fokus været at opgradere vores hjem. For når havesæsonen er slut, så er der jo flere timer i kalenderen og de er blevet brugt fornuftigt. Jeg har brugt en masse kalkmaling til husets vægge, lidt nye møbler har jeg fået købt og så er nogle af de gamle møbler blevet omplaceret.

På Instagram har jeg modtaget mange spørgsmål omkring hvilke farver vi har brugt på væggene i vores hjem. Så derfor laver jeg meget snart et blogindlæg der omhandler dette. Valg af farver kan jo virkelig være svært.

Da jeg fandt mine gamle puder og tæpper frem, slog det mig – hvor hurtig man ændre udseende på en seng. Nye puder på sengen giver et helt andet look. Min divan plejer i øvrigt at stå i orangeriet, men nu står den på mit kontor. Det er sjovt når gamle møbler får nyt liv, når de bare får en ny placering.

 

 

Jeg har levet en lille liste over ting man kan gå igang med, hvis man ønsker at opgradere eller ændre stemningen i et rum. Husk det er blot en reminder, altså det er ikke raketvidenskab! Netop lige derfor er det smukt.

 

Den hurtige liste til at ændre på stemningen i hjemmet (uden det koster en bondegård):

  • Et tændt stearinlys kan ændre stemning i et rum – mere skal der ikke til!
  • Gamle puder og tæpper omplaceres.
  • En væg males (pas på – når du ser hvor flot det bliver, har du lige pludselig malet hele huset/lejligheden).
  • Gamle møbler omplaceres, på den måde får de nyt liv i dit hjem.

 

 

Klem Maria (og Luna)