Indretning

Lav din egen blomsterkrans

Det er ret nemt at lave en krans med tørrede blomster og blade. Præcis derfor gik jeg igang med et lille projekt, hvor jeg lavede to kranse og måske i kan bruge dette indlæg til inspiration til selv at komme igang. Jeg brugte tørrede blomster, en limpistol og et par Strups ringe til at lime på.

 

Jeg nyder virkelig at sidde og fordybe mig i den kreative proces og ikke mindst at sidde og kikke på de smukke tørrede blomster fra min have. For mig giver den mening at beskæftige mig med blomster året rundt.

 

 

 

Tørrede bregner blev brugt som bund på den ene krans og de havde inden brug fået en omgang hårlak (for at de ikke skal drysse). Derefter limede jeg tørrede hortensia blomster på og en presset stjerneskærm på midten. Men det er kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan sætte på.

Forresten i skal endelig ikke opgive, hvis i gerne vil i gang med at lave en krans og i ikke har tørrede blomster i jeres skabe fra sidste sommer. Man kan jo købe en buket blomster, når man er i det lokale supermarked eller gå ud i sin have og kikke om der ikke er fx. stedsegrønne bregner man kan tørre.

 

 

Det var faktisk nemt at lave de her to blomsterkranse.

Dejlig uge til jer!