Forår i haven

Nu er vi igang igen!

udekøkken

Der begynder at være rigtig forårstemning i vores have, det vælter op med vintergækker og krokus lige nu. Det er virkelig en dejlig tid vi går i møde. Jeg ved godt at der har været lidt stille her på bloggen, men det er fordi at jeg har været optaget af et lille projekt. Vi har nemlig købt sommerhus og hvad tror i vi kalder hytten? Tjah, vi syntes kun at den kan hedde Livsnyderhytten! I er selvfølgelig velkommen til at kikke med i vores sommerhus projekt, på vores nye Instagram profil: Livsnyderhytten

Jeg forsøger at nyde vores terrasse når jeg har tiden til det, for hvor har jeg savnet forår og ikke mindst sol. Jeg tager tit en kop kaffe med ud, bare for at mærke solen. Der er jo ikke noget skønnere end at sidde i læ og mærke solens varme. Jeg kan mærke at jeg er begyndt at glæde mig til mange ting – og lige for tiden glæder jeg mig fx. til at vi skal grille igen! Vi har nemlig været al for dårlige til at grille igennem vintersæsonen.

Jeg kan mærke energien langsomt komme igen, kan i ikke også? Altså – når man ligger på sine knæ med fingrene godt nede i mulden, er man sket ikke i tvivl – det bliver en dejlig tid vi går imøde.

 

 

Boligmagasinet

 

Magasinerne er i øvrigt også begyndt at skrive om forår og lige nu er der en ny artikel i Boligmagasinet fra vores have. De var forbi vores have sidste år, til en snak om haveglæde. For det er jo det som det hele handler om, ik?

 

Dejlig påske til jer!