Til dig der er ny i haven

Sol, varme og travlhed

orangeri

April kan være en blandet fornøjelse – og det må man sige denne april også er. De gode lune dage kan allerede nu ses på vores have, det begynder så småt at vælte op af jorden og indbakken på Instagram er også fyldt godt op med spørgsmål. Jeg forstår det godt – at man kan have mange spørgsmål. Der er jo så mange ting man skal have styr på, hvis man gerne vil lave et skønt bed eller hvis man er igang med et større haveprojekt.

På en måde kan det virke meget kompliceret. For man skal sætte sig ind i hvilken jord man har. Derefter skal man tænke på om der er sol eller er der kun skygge gennem dagen? Hvilken planter eller blomster kan man lide? Hvornår blomstrer de og hvordan ser bedet egentlig ud gennem hele året?

Man kan næsten blive helt rundtosset og små stresset. Der er jo ret mange ting man skal vide, hvis man altså ikke vil begå fejl.

 

Haveinspiration

 

Derfor en lille bøn herfra. Til dig der er nybegynder og skal igang med din have eller altan. Tillad dig selv at fejle og køb planter du kan lide. Lad dine små succeser booste din haveglæde. Lad dine fiaskoer blive til successer – ved at lære af dem.

Haveglæde er nemlig det vigtigste.

Når det er sagt, så vil jeg meget gerne inspirere jer og hjælpe haveglæden på vej. Derfor har du nogle emner du syntes jeg skal tage op her på bloggen, så smid en kommentar herunder. Sammen bliver vi jo klogere.