Indretning

Indret med farver på dine vægge

Farver på væggene? Nej det troede jeg bestemt ikke vi skulle have. Måske det har noget at gøre med 90’ernes vilde farver, hvor jeg både havde stærk gul og ikke mindst rød på mine vægge. Idag kan jeg ikke lade være med at grine af det, for hvor var det grimt! Men dengang syntes jeg det var så fint. På trods af den erfaring, har vi alligevel kastet os ud i at give nogle af vores vægge farver. Det har vi bestemt ikke fortrudt.

Jeg tror at den største udfordring var at vælge hvilken farve vi ville have i hvert rum. For det kan være svært at vælge farver til husets vægge, især når man står i sin farvehandler og kikker på en masse papirlapper med mange farver.

Processen var i hvert fald lang for os. Netop derfor vil jeg gerne dele de farver vi har valgt til vores hus med jer, så kan i måske spare lidt tid.

 

Soveværelse: Vi brugte Lady Minerals – farven hedder Marrakech

Vi malede væggene med kalkmaling og det krævede altså øvelse inden teknikken var helt på plads. Mit råd vil være at det er bedste at starte på en væg, som man ikke lige ser som det første, når man træder ind i rummet. Det er godt at starte fx. på en væg bag døren, hvis man nu kommer til at lave en fejl.

Vi brugte en stor malerpensel og malede i nogle kryds, for at få bevægelse i udtrykket. Det er vigtigt at male hele væggen færdig i en proces og at røre i malingen undervejs. Det kan være en fordel at det er den samme der maler væggene, da udtrykket ellers bliver forskelligt. For ingen laver jo de samme store armbevægelser!

 

Stue: Vi brugte Lady Minerals Revive – farven hedder Hvit te

Vi valgte at bruge indfarvet spartel til vores stue. Men først skulle savsmuldstapetet rives ned og væggene renses for tapetstumper mm. Derefter kunne vi spartle med Minerals Revive.

Normalvis spartler man først med almindelig spartelmasse, for at få væggen glat og fin og derefter maler man oven på. Vi sparede en af arbejdsgangene ved at bruge indfarvet spartel.

Men det kræver tålmodighed at spartle, men har man massere af det og er man samtidig detaljeorienteret – så kan det godt lykkedes. Vi er faktisk blevet rigtig tilfreds med udtrykket.

 

Kontor: Vi brugte Jotu Lady minerals – farven hedder humble yellow.

Bemærk vi gik all-inn og gav både skabe, vægge og loft samme farve, bare for at afprøve effekten af det! Vi brugte træmaling til skabene og loftmaling til loftet – men de var alle i farven Humble Yellow.

Jeg var spændt på resultatet. Men jeg må sige at det skaber virkelig en rolig hulestemning på kontoret, når alt er malet i samme farve.

 

Køkken: Vi brugte Jotun Lady pure color supermat – farven hedder Space.

Jeg syntes at der manglede farve ude i vores køkken og derfor fandt jeg denne farve i det lokale byggemarked. Vi har valgt en almindelig maling, for at skabe ro i køkkenet.

Vores walk-inn bliver meget snart malet med kalkmaling fra et lille firma der hedder Kalkbytrampedach. Jeg var valgt farven sand. Det er ret sjovt at når først man gøre igang med at male farver, så kan man næsten ikke stoppe igen. Men når dette værelse er malet, så er der ikke planlagt flere malerprojekter. For vores have skal jo snart have en omgang kærlighed, når vi kommer tætter på forår og det gør vi snart.

Jeg glæder mig!