Tag

Lanterner

Interiør til haven

Frem med de skønne lanterner!

Så skete det – efteråret kom for alvor til Danmark. Det blev koldt, faktisk syntes jeg at det er hundekoldt lige nu!  Derfor må jeg indrømme (for at humøret bliver ved med at være højt) er jeg blevet afhængig af levende lys i lanterner, både inde såvel som ude.

Levende lys i haven og i huset skaber nemlig hygge. Hold op hvor jeg syntes det er nødvendigt for tiden. Derfor hygger jeg maksimalt med stearinlys.

Der findes så mange skønne lanterner til lys og jeg er selv storforbruger af dem både i haven, i orangeriet, ved hoveddøren og ikke mindst på vores terrasse. Faktisk alle steder hvor jeg kan snige dem ind.

Engang imellem falder jeg over dem på loppemarkeder, små spændende butikker eller når jeg surfer på diverse hjemmesider.

Lige nu er min favorit lanterne en glas lanterne, som jeg har på den overdækkede terrasse. Det fine mønster giver det helt rigtige look som jeg elsker, det er i øvrigt den der står yderst til højre på bordet. Den har jeg fundet på Broste Copenhagen.

 

 

Det er utroligt hvad levende lys ved hoveddøren kan gøre når gæster ankommer.

Det er ret simpelt.

Et lys

Jeg bliver selv så glad, når jeg som gæst ser noget så simpelt som et bloklys i en lanterne være tændt ved hoveddøren. Mere skal der faktisk ikke til.

Sådan har jeg det bare.

 

Hvilken lanterne skal man vælge?

 

Der er så mange at vælge imellem, så det kan engang imellem være svært at mærke hvilken man skal købe – altså hvilken man bliver mest glad for. Ingen tvivl om det. Jeg plejer at spørge mig selv om:

 

  • Skal den stå ude i haven eller inde i huset hele tiden?

Hvis den skal stå udenfor hele tiden, så husk den skal være lukket i toppen. Ikke alle lanterner er lukket og det betyder at den bliver fyldt op med vand hvis det regner eller sner!

 

  • Hvilken look skal den have – skal den have mønster eller være enkel?

Hvis du ved hvor den skal stå henne fx. på en fast plads, så tænk om den skal “larme” i sit udtryk. Her mener jeg om den skal markere sig, hvis den fx. har en stærk farve eller er utrolig stor. Måske omgivelserne kræver at lanternen er enkel og fin i sit udtryk?

 

  • Materiale – messing, bambus eller jern?

Tænk over hvilken kvalitet du vælger. Pris og kvalitet hænger ofte sammen. Messing forandrer sig efter nogle år. Hvis du spørger mig, bliver messing kun smukkere for hver dag der går. Lanterner af træ eller bambus forandrer sig og kræver noget af dig når der er fugtigt vejr. Men de kan også tilføre haven utrolig meget charme!

 

Engang imellem vælger man efter hvad der er praktisk, andre gange efter hjertet, ik?

Jeg er meget vild med lanterner i træ og bambus. De er valgte efter hjertet, de minder mig nemlig om mine mange rejser.

 

God søndag!

 

Interiør til haven

Hyg op med lanterner i haven

Lanterner

Lys i haven gør en forskel – haven bliver levende når man bruger lys i haven.  Det er jo ikke raketvidenskab, men alligevel er det godt at blive mindet om det. Når de mørke vinterdage kommer, er det nemt at glemme det fantastiske uderum man har. Haven er der hele året og det kan man lige så godt udnytte!

En god måde at bruge havens rum på er at sætte lanterner derud med levende lys i. Det giver en nærhed og en intens stemning. Netop derfor nyder jeg på en mørk aften at tænde levende lys i haven.

Det kan være en jungel at finde de rigtige fede lanterner eller lamper, som giver det helt rigtige hygge lys. Jeg har gennem årene købt en hulens masse lanterner, som efter kort tid har fundet vej til den lokale genbrug. Jeg har som regel købt dem for små eller for billige…

Mine tre bedste lanterner

I år har jeg en del nye lanterner i haven og i drivhuset. Særligt tre af dem er mine favoritter, da de kan tilføre haven og drivhuset noget forskelligt. Jeg har sat link ind til hvor i kan finde dem, det er blot en service – jeg tjener ingen penge på det.

 

 

Jeg er rigtig glad for lanternen fra COZY room by Sika Design, som har det fineste hulmønster. Den giver et rigtig lækkert look, uanset om den står i drivhuset eller på trappen ved hoveddøren. Den hedder Drop lanterne og du finder Cozy room´s hjemmeside her.

 

 

En anden skøn lampe som jeg holder meget af er fra firmaet MUUBS. Den hedder Storm. Den er stilren og god i vindueskarmen eller på bordet i drivhuset. Jeg bruger den rigtig meget i drivhuset, det er lækkert med en lygte der er lavet af træ og som har en læderstroppe. Den skønne lygte fandt jeg her på MUUBS hjemmeside her

 

 

Udendørslyset fra Living by Heart har jeg haft en del af i de sidste sæsoner og det holder 90 timer! Jeg er vild med at det findes i flere farver og min favorit er den grønne eller sorte. Du kan finde Living by Heart her

 

 

I haven og i drivhuset er der så småt begyndt at være vinterstemning. Jeg nyder at gå og skabe stemninger i drivhuset. Det er skønt at sidde i drivhuset, når først pejsen er tændt, tæppet er taget frem og kaffen er hældt op – imens det rusker udenfor.

Nå ja forresten – hvilken af de 3 lanterner kunne du bedst lide?