Haverejser

Inspiration til din have

Jeg syntes altid Januar måned er grå, kold og kedelig. Derfor er det så vigtig for mig, at jeg kan finde inspiration i bøger og på forskellige blogs til den nye havesæson. Her er skøn haveinspiration fra da jeg besøgte Eges have i Aalborg sommeren 2015. Hvis du læste med i 2015 på min gamle blog Den eksperimenterende have, så har du nok set billeder fra haven før. Men haven tåler gerne en gentagelse, da den er så inspirerende.

Haven ligger på en villavej i Aalborg, og den har en eventyrstemning over sig. Jeg blev inspireret og måske også en smule rystet, for tænk hvad man kan skabe i en have på en almindelig villavej. Ege og Bernd har sammen skabt noget fantastisk. Jeg blev simpelthen blæst omkuld af haven, da den er et kunstværk.

 

Inspiration i Eges have

Eges have drivhus

Eges have drivhus

Eges have

Eges haveHaven rummer hele 3 drivhuse, nogle høns, en pergola og mange andre elementer. Haven har gjort stort indtryk på mig.  Ejerne Ege og Bernd er nogle fantastiske havemennesker, som jeg var så heldig at møde i haven og over en kop kaffe. Haven holder åben have engang imellem, men ikke hvert år – så hold øje med deres hjemmeside.

Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om denne skønne have, så se her