Få flere planter i haven

Et skridt imod at få frø til at spire – ja det virker!

mini drivhus

Indlægget er sponsoreret. Frø er dyre og derfor er det rigtig øv – når de ikke spirer. Det ser så nemt ud på frøpakken, men når man kommer hjem med frøene – begynder udfordringerne. Jeg har ved gud været igennem den kedelige processe, med frø der aldrig kom op, frø der druknede eller andre udfordrende oplevelser!

For nogle år siden begyndte jeg at få knækket koden og få frøene til at blive til en succes. Det er nemt og jeg ville selv ønske jeg havde vidst de små ting der gør forskellen. En del spørger efter hvordan jeg får dem til at gro – så se med her!

 

Sådan kommer du igang

 

  • Køb så-og priklejord, alt andet duer ikke!
  • Køb Vermiculite og Perlite.
  • Bland ca 20 % Perlite i jorden og fyld drivhusene op med denne blanding
  • Når frøet er lagt i jorden så pas på du ikke smider for meget jord over, der skal kun et lille lag jord over. Derefter et lag Vermiculite over.
  • Køb en vandforstøver – jeg bruger messing forstøveren fra HAWS, da den giver et blidt pust og tilmed er smuk! Man skal aldrig gå ned på udstyr, vel? Den kan iøvrigt købes HER. Jeg giver 1-2 pust vand hver dag med vandforstøveren.
  • Giv undervarme – stil dit mini drivhus på en radiator, et gulv med varme eller køb et mini drivhus med undervarme.

 

Hvis du vil have succes, så gå uden om diverse pap og papir potter. De er smukke og gode for miljøet – men dårlige til at få frø til at spire i, da de suger alt vand til sig. Det er jo frøet der skal bruge vandet…

Jeg bruger et mini drivhus fra firmaet Hokus Krokus, da det har undervarme og er af virkelig kraftig kvalitet. Frøene popper op i løbet af nogle dage og overdelene kan nemt tages af når luftfugtigheden bliver for høj. Drivhusene kan købes HER

 

 

Indenfor en uge er frøene blevet til små spire og derefter skal de have lys. Jeg plejer at stille dem tæt på vinduet og vende drivhusene hver dag, da spirene strækker sig efter lyset.

 

Det kan nemt gribe om sig når først man får succes – så er du advaret!