Orangeri

Grønt i orangeriet – imens vi venter

Jeg må indrømme – det er svært at vente på at haven bliver grøn. For jeg glæder mig virkelig meget. Jeg er begyndt at få de første små planter væk fra vindueskarmen i huset, hvor de stod godt og lunt. Nu er de kommet ud i orangeri. Her står de meget bedre, da de får masser af lys.

Orangeriet er ved at blive klargjort til havesæsonen, det sidste er ved at blive vasket ned – det er godt nok et større arbejde. Men det bliver godt – rigtig godt.

 

Jeg faldt iøvrigt over de skønneste grønne underskåle og fade fra Marokko, dog købt i Aalborg i butikken Marché Central – de giver en sydlandsk stemning i orangeriet. For trænger vi ikke til det? Imens vi mangler planter kan man jo altid kompensere i indretningen…

Jeg har for tiden hang til grønne ting i orangeriet, bare se min Instagram profil  – jeg er sikker på at det er fordi jeg bare trænger til grønt!

Vinderen af frø-konkurrencen er fundet

Tak til alle jer der gad at deltage i konkurrencen ved at ligge en kommentar. Vinderen til 10 valgfrie frøposer fra det nystartede frøfirma Selvforsyning i byen blev Lundjr. 

 

Tillykke!