Den spiselige have

Drømmen om de lækreste tomater

hvornår sætter man tomater

Lige nu er drivhuset fyldt godt op af tomatplanter – hold op hvor jeg glæder mig til gule, røde, grønne og sorte tomater. De smager bare bedre, når man plukker dem varme og modne i sit eget drivhus. I år er tomatsorterne udvidet, med Green Zebra, Evergreen, Garden Peach for bare at nævne nogle.

Mange er i tvivl om hvornår sætter man tomater i drivhuset –  men det er faktisk stadigvæk for tidligt. Hvis man skal være på den sikre side, så siger en gammel regel at de kan sættes ud til mors dag. Det gælder hvis man ikke varmer op i drivhuset.

 

 

Jeg har valgt at varme mit drivhus op om natten med min Petroleumsovnen, den sætter faktisk igang når der er under 10 grader. Planterne har godt af at stå i drivhuset, da de elsker lys fra solen om dagen. Det er en virkelig skøn proces at se at de trives dag for dag.

Hvis man ikke har drivhus er der mange sorter der trives i det frie om sommeren. På en lækrog hvor der kommer sol i dagstimerne, er det udemærket at sætte nogle tomater i nogle krukker.  I år har jeg planer om at sætte tomatsorterne Mini Bell og Window Red Box i små krukker på min terrasse.

Tomatsæson – hvor er du savnet…