Få flere planter i haven, Gør det selv projekt

Zinkbakker – på en ny legeplads

Sponsoreret af Zinkbakken. Jeg har altid ønsket mig et lille sted i haven, hvor jeg kunne have et lager af stauder som bare stod i venteposition. Min eget lille lager eller en privat planteskole. Som man kunne bruge når der var et bed som manglede stauder eller til at tage under armen når man var inviteret i byen til middag.

Sådan et har jeg fået nu og jeg er rigtig glad!

 

 

Tanken om lige at suse ud på lageret, som andre stryger forbi køleskabet når de keder sig – kan jeg rigtig godt li. På mit nye lager har der stået stauder, sommerblomster, busktomater og enkelte chili. Dog er det nærmest tomt lige nu, da jeg har haft åben have og mange lige skulle have en plante med hjem.

Jeg er nu sikker på jeg hurtigt får det fyldt op igen…

 

Gør det nemt og simpelt

Engang imellem er det opløftende at gøre det simpelt og derfor er bordet lavet af nogle gamle paller som vi havde stående. Så det har kostet gratis.

Oven på pallerne har jeg sat zinkbakker fra Zinkbakken. De er lavet af en rigtig god kvalitet og kan holde til lidt af hvert. Zinkbakkerne som jeg har brugt koster 199,- kr. og det er disse HER.

Zinkbakkerne kan bruges til mange andre ting, når de ikke er fyldt op med planter på mit lager. De kan nemt bruges til at stille på bordet som en bakke, hvor man samler sine havesakse, planteskilte og andre haveting. Eller som et lille vandbad med en enkelt blomst liggende i.

På den måde kan zinkbakkerne bruges på mange måder og kan tages frem igen og igen.

 

 

Det er en fantastisk tid lige nu, hvor haven er så frodig og det hele står smukt. Man bliver simpelthen så glad i låget!