Haverejser

Vielsen

Detaljerne ved vores sommerbryllup i haven vil jeg dele med jer. Jeg elsker jo selv at høre om andres ideer og ikke mindst at blive inspireret. Så hvorfor ikke give lidt ideer videre? Hermed nogle detaljer fra vores bryllup, – i må med andre ord gerne låne med arme og ben! For når man ønsker en vielse i haven, står man uden de store fastlagte ritualer. Vi valgte en borgerlig vielse, dvs. uden en religiøs ceremoni. Aalborg kommune havde valgt at sende et byrådsmedlem ud for at vie os. Under sådan en ceremoni er det eneste der er fastlagt, at man skal sige ja til hinanden og derefter skrive under på det, sammen med to vidner.

Vi blev viet midt i orangeriet, med vores venner og familie omkring os. Det var personligt og romantisk – præcis som jeg havde drømt om. Vi havde valgt at ligge smukke gamle tæpper på gangene i haven og i orangeriet – i stedet for en rød løber. Det gav den helt rette stemning. Tæpperne fandt jeg hos Cerise, som er et Nordjysk firma. De kan lejes for billige penge, hvis man skal have et event, – se eventuel priser mm. på deres hjemmeside. Jeg syntes at tæpperne gav den helt rigtige intime stemning som jeg ønskede!

Vi havde valgt John Legend “All of Me” til at gå op af havegangen. Den sang betyder nemlig meget for os. Til ceremonien havde vi valgt at blive viet til Benny Andersens vielses-ritual, som han har skrevet til Lyngby-Taarbæk kommune. Det er smukt og lyder sådan:

 

Benny Andersens vielsesritual

Kære vordende brudepar.

Den pagt I nu indgår inde-bærer ansvar såvel som kærlighed trøst såvel som håb.

Fra nu af er I hinandens livreddere

livsfordoblere

livsbekræftere

Spred glæde og modtag glæde med glæde

Grib nuet

spejl jer i evigheden og glem ikke at forny jeres undren.

Med ønsket om at I fremover vil inspirere hinanden i stort og småt,

vil udvide hinandens horisonter,

begive jer på gensidig opdagelsesrejse og berige hinandens fremtid

vil jeg bede jer bekræfte, at I her i dag i Lyngby-Taarbæk giver hinanden jeres Ja.

 

Det er et smukt ritual, som føles helt rigtigt for os at bruge.

 

 

 

Fra morgenstunden af havde jeg valgt at overraske børnene og Anders med en personlig gaveæske, fyldt med små lækre ting ved morgenbordet. Æskerne fandt jeg på Instagram, hvor man jo hurtig falder over lækre ting. Firmaet hedder BeMy. Det var i øvrigt et kæmpe hit med små personlige hilsner skrevet på æsken som morgengave! Faktisk havde jeg også sendt en æske til toasmasteren, hvor der lå en messingklokke i. Den tog han med til festen og brugte ivrigt hver gang han skulle have gæsternes opmærksomhed under festmiddagen.

 

 

Vi blev viet i orangeriet foran en smuk blomsterbue (også fundet ved firmaet Cerise). Jeg overvejede at købe en masse blomster og binde på den, men valgte istedet at binde søgræs dekoration omkring den. En dekoration som jeg faktisk fandt ved et tilfælde lige her og den er oprindelig lavet som vægophæng til huset. Men det fungere også rigtig godt på blomsterbuen. Efterfølgende har vi hængt dem op i huset og det er skønt minde fra vores vielse.

På blomsterbuen havde jeg bundet en glasvase fra firmaet Hubsch, hvor en lille grøn buket lå i. Jeg havde også hængt de små glasvaser henover bordet, hvor receptionen efterfølgende blev afholdt. Jeg har desværre ikke billede af dette. Det er en rigtig nem løsning og de små glasvaser kan man jo bruge efterfølgende til ophæng til jul,  – ja faktisk året rundt.

 

 

 

For at få det personlige havetema ind til vielsen, valgte vi at få lavet personlige slikkepinde fra Jolly-Fox til den efterfølgende receptionen. Med tre forskellige cocktail smage. I slikkepindene var der tørrede blomster i og med vores navne skrevet på hver enkel slikkepind. Det var noget virkelig noget som gæsterne bemærkede. Derudover serverede vi bobler, små marcarons og kransekager. Vi fravalgte bryllupskagen til receptionen, da der jo er mange hvepse og bier i august måned.

Bryllupskagen fik vi dog senere til den store fest!

Bemærk jeg tjener ikke penge på links o.lign. Dette er ikke reklame, men blot en glæde over at havde fundet lækre ting der faktisk fungerer til et bryllup. Det kan jo være svært at finde ud af hvilken små personlige detaljer man har lyst til at have ved sin vielse. På en måde er det de små detaljer som fuldender sådan en dag, ik?

 

Foto: Emma Silke 

 

Hav en skøn weekend!