Inspiration

Vil i se vores showhave?

Yes – vi gjorde det! Anders og jeg har lavet en showhave, som vi har døbt “Slow Living Garden” som i dag kan opleves i Tivoli Friheden. Da jeg designede showhaven i vinters, tog jeg udgangspunkt i at mange mennesker føler, at de mangler tid i hverdagen og derfor oplever stress.

Mange mennesker oplever knaphed på tid.

 

 

Jeg kender det også selv og jeg vil gerne have at man genopdager at kan bruge sin have som et sted, hvor man kan lade sine batterier op og føle ro.

Uden at man føler sig stresset over uoverskuelige projekter, med for mange sanseindtryk.

Anders og jeg har derfor været aktiv i de sidste 3 uger med en skovl, malerpensel og skruemaskine. Vi kom nemlig til denne tomme plads og derfor var det utrolig spændende at opleve showhaven tage form dag efter dag.

 

 

Haven som vi har skabt er enkel og grøn. Den er cirka 100m2 og vi har fået opsat et stort havehus så man kan nyde haven, uanset vejr og vind.

Vi har brugt forskellige rolige elementer, fx. har Anders bygget en gangbro, vi har opsat en udebruser, små overdækkede bænke og så er plantevalget roligt og ikke mindst nemt at holde.

 

 

Planterne som vi har brugt i haven er:

  • Hosta Hybrid  ‘Blue Mouse Ears’
  • Pennisetum x advena  ‘Rubrum’
  • Pennisetum x advena  ‘Sky Rocket’
  • Freilandfarne   Diverse Sorter
  • Green Hobbits   Diverse Sorter
  • Eucalyptus gunnii  ‘Koala Blue’
  • Allium senescens  ‘Millenium’ violet
  • Hosta Hybrid   Diverse Sorter
  • Bambus
  • Mangave

 

 

Hvis i vil se hvordan haven blev skabt i løbet af de tre uger, så kan i se vores video på Instagram her.

Det var en fantastisk spændende proces at stå og bygge en showhave midt i et Tivoli. Vi har selv malet, plantet ( 500 planter!) og bygget haven op – så vi var godt trætte, da vi var færdige. Men vi er glade!

Vi er især glade for at give andre mulighed for at kunne opleve vores showhave den næste stykke tid, Blomsterfestivalen varer nemlig indtil d. 7.8 2022.

 

Vi håber at i kikker forbi vores showhave i Tivoli Friheden

 

 


Annonce (omtale af firmaer der har støttet op om vores projekt).

 

Vi kunne selvfølgelig ikke skabe sådan en showhave uden at samarbejde med mange firmaer, så tak til jer der har hjulpet med udlån.

 

 

Havebruseren er udlånt fra vores egen webshop Livsnyderhjem

Møblerne og interiør er udlånt fra vores egen webshop Livsnyderhjem og fra HouseDoctor.

Keramikken er udlånt fra Gp_keramik

Havehuset og de overdækkede bænke er udlånt fra Plus

Malingen er fra Jotun

Træ gangbroen er bygget med trykimprægneret træ fra Bauhaus

Jorden og de små hvide natursten som vi har brugt er fra Champost

Kantafgrænsning er udlånt fra Jernbede

Fliserne ved udebruseren er udlånt fra IBF

Planterne er udlånt fra Nature to the people