I værkstedet hos Anne Just
Jeg er netop kommet hjem fra en tur i Haven i Hune, hvor jeg besøgte Anne Justs have og oplevelsen har sat sig fast. Jeg har været der mange gange, det har de fleste havenørder, men denne gang har jeg overnattet i Haven. Midt i haven i Anne Justs gamle værksted.
Denne mulighed er tilgængelig for alle. Huset som ligge midt i haven hedder værkstedet og du har det hele for dig selv. Anne Justs gamle malerier hænger mange steder, fra mange tidsperioder af hendes liv. Det er en meget personlig oplevelse, hvor man kommer tæt på kunstneren selv.
Huset i stueplan har en stor opholdsstue med et lille the køkken, et soveværelse og et lille badeværelse.
Op af en smal trappe er der en balkon, så man kan få et smukt syn på billederne som hænger på de skrå vægge. Derudover er der et soveværelse ovenpå.
Udenfor er der en terasse og her er skønt at nyde et glas hvidvin når haven er lukket for dagsgæsterne. Sikke en stilhed. Sikke et syn over haven. Det er en oplevelse der sætter sig i sjælen, da det er meget specielt at gå rundt i haven alene. Dog er man ikke helt alene, andre havehotelgæster støder jeg på og sent på aftenen på min vej mødte jeg Claus Bonderup og jeg fik dog også klappet den kære hund Fox.
Jeg fik set haven fra forskellige vinkler på alle tænkelige tidspunkter og jeg nød at sidde i orangeriet helt alene og læse en bog. I værkstedet fik jeg suget historien til mig og jeg er en oplevelse rigere. Alt dette for bare 975,- kr. for 2 personer.
Det var lidt vemodigt da jeg skulle forlade haven, men et er sikkert – jeg kommer til at overnatte igen i værkstedet.
Er du blevet nysgerrig efter at tage en overnatning så se her
Kære Maria,
Det ser helt fantastisk ud. Mine drenge og jeg har booket 4 overnatninger i værkstedet til sommer midt i juli. Jeg glæder mig helt vildt, og dine billeder og beskrivelser har bestemt ikke gjort utålmodigheden mindre. Det ville have været så fantastisk, hvis det var faldet sammen med de dage, hvor du har åben have, men sådan ser det desværre ikke ud. Det er jo ellers ikke så tit, at vi kommer så langt op i hovedlandet.
Mange hilsner
Bonnie
Hvor ser det godt ud og lyder som en utrolig skøn oplevelse! Datteren og jeg var der for lidt mere end en uge siden, vi snakkede om hvor dejligt det måtte være også at opleve haven for os selv, jeg fortalte nemlig om dig og Grethe:-))) havde jo smugkigget på insta. Jeg oplevede første gang haven i august 13, da tog min egen have fart, gnisten blev tændt på en langt anderledes måde end tidligere, og blev til en flamme:-))) skønneste have!
knus og hygge fra Anette
Hej Anette
Ja, mange have hjerter er blevet tændt i Haven i Hune. Det var en skøn oplevelse som varmt kan anbefales.
Hilsen Maria
Der ser godt nok hyggeligt ud. Jeg har endnu til gode at se hendes have…selvom jeg kalder mig en havenørd 😉
Hej Esther
Glæd dig, det bliver en fantastisk oplevelse!
Hilsen Maria
Hold da op hvor ser det hyggeligt ud – det er efterhånden mange år siden jeg sidst har besøgt Haven i Hune – men et snarligt besøg tror jeg da skal kombineres med en overnatning i værkstedet – det er flotte billeder du har taget – de emmer af stemning fra det finurlige sted.
Hej Lisbeth
Ja, værkstedet emner af stemning – en overnatning lige der kan anbefales. Men man skal vist være ude i god tid, da jeg mener det er et af de bedre overnatningsteder i haven…
Hilsen Maria
Jeg har ikke prøvet at sove i Værkstedet, men i huset i den anden ende af haven. Det ser enormt hyggeligt ud, der er nok at se på indendøre. Men at nyde haven når alle andre er gået hjem det har jeg så også prøvet og hvor er det stemningsfuldt.
Jeg kunne godt tænke mig at se Haven i Hune efter Jeppe er kommet til, der er vidst sket lidt?
Hej Lisbeth
Jeppe gør et kæmpe stykke arbejde i haven og i år har haven været SÅ smuk.
Så du kan roligt tage op til Haven i Hune igen.
Hilsen Maria
tak for sidst… det var megahyggeligt at hilse på dig i haven 🙂
Hej Tim
Det er vist mig der takker. Det var skønt at kunne snakke om haveemner – tanker når det er første gang man mødes. Håber det går godt med dine havehøns.
Hilsen Maria