Lækre haveredskaber
Sponsoret indhold. Jeg har gennemgået havens bede i de sidste par dage, da jeg har nogle staudebede som ikke fungerer optimalt. Nogle bede mangler planter der blomstrer i sensommeren. Det er jeg ved at tilføje, da jeg elsker blomster i min have. Jeg fik købt en del Digitalis, Solhatte og andre skønne stauder. Dog er jeg ikke helt færdig med at tilføje planter i år, da jeg netop har bestilt en del andre planter på nettet også. Sandheden er at man aldrig bliver færdig med at tilføje eller rykke rundt på planterne i havens bede. Det er en konstant forandring, da nogle af planterne går ud eller trives så meget så de breder sig ud over det hele…
Jeg har fået nye haveredskaber i haven og det var tiltrængt. De gamle var utrolige grimme og passede ikke ind i stilen. Jeg er faldet pladask for Burgan & Ball`s haveredskaber fra firmaet Hokus Krokus.
Det er så skønt med lækkert nyt havegrej, som passer ind i Cottage Garden stilen. De lækre redskaber er lavet i asketræ og rustfrit stål – med andre ord de er smukke. For jeg har fået en dårlig vane at glemme haveredskaberne i bedene, når jeg har brugt dem. Så gør det ikke så meget at de ligger der, når der er havebesøg, for de er i den rigtige stil.
Til dagligt hænger de i mit potteskur, på et hoved fra en gammel rive. Det fungerer optimalt, da de er lige ved hånden når der arbejdes i haven. For der bliver arbejdet i haven hele året rundt. For mig fuldender lækre haveredskaber det ønske jeg har om at leve mit liv i haven året rundt, omgivet af planter og ting der er smukke og som giver god energi.
Er du blevet nysgerrig efter lækkert havegrej så se HER
Hej Maria. Hvor er det en god idé at supplere staudebedene med sentblomstrende planter. Det er et spændende udvalg, du har anskaffet dig og jeg synes faktisk også, at der skal være noget i haven hele året rundt. Jeg prøver selv, at få lidt mere stedsegrønt ind og har fundet ud af, at de skal beskæres hårdt for ellers får de ikke plads i min lille have. Jeg kan faktisk godt lide, at der også er liv derude om vinteren:) Haveredskaberne er godt nok fine, jeg forstår godt, at du er faldet for dem.
Hej Birgitte
Haveredskaberne er super skønne, så dem vil jeg passe ekstra meget på. Ja det er en god ide at efterse sine bede løbende gennem året, man bør spørge sig selv om de er på det blomsterniveau man gerne vil have. Min have er frodig og grøn, men den mangler det skønne blomsterhav som jeg ser i mine tanker…
Hilsen Maria
Vilka fina bilder. Älskar den med skottkärran. Får en känsla av att du har en väldigt fin trädgård.
Solsken
Linda
Hej Linda
Tak for dine søde ord.
Jeg er også meget glad for min have.
Hilsen Maria
Ja, de ser gode ud. Da jeg var på haverejse i England sidste år købte jeg en lækker beskærersaks i det mærke, den var lyserød og passer måske ikke ind i mine bede, men jeg elsker den!
Solhattene er dejlige – hvor luksuriøst at købe en mængde blomster til bedene nu – men de trænger 🙂
Hej Frk. Anemone
Mine bede trængte til lidt opmuntring og så endte det med et læs trillebør planter. Solhattene er så smukke, selv om de kan være lidt svære at have i bedene. Det er en kunst når det lykkedes. Men jeg er ikke færdig med at tilføje, det bliver man jo aldrig. Jeg får snart flere planter leveret til bedene…
Hilsen Maria
Haha Maria nu griner jeg alligevel lidt, for lige det der med redskaber i den rigtige stil det er lidt morsomt! Jeg har selv en plantegaffel i samme mærke, den har dog bøjet en tand og det er lidt træls for den er svær at rette ud:)
Hvor jeg kender det med at nogle staudebede ikke fungerer optimalt. Det bliver da virkelig fint med de purpursolhatte for de er skønne:-)
Hej Lisbeth
Ja Solhattene er skønne, dem kan man ikke få nok af. Jeg håber jeg får flere.
Mine gamle orange/sort haveredskaber pynter jo ikke ligefrem i bedene…
Men måske jeg bliver bedre til at passe på de nye redskaber, det har man jo lov at håbe.
Sensommerhilsen Maria