Drømmen om de lækreste tomater
Lige nu er drivhuset fyldt godt op af tomatplanter – hold op hvor jeg glæder mig til gule, røde, grønne og sorte tomater. De smager bare bedre, når man plukker dem varme og modne i sit eget drivhus. I år er tomatsorterne udvidet, med Green Zebra, Evergreen, Garden Peach for bare at nævne nogle.
Mange er i tvivl om hvornår sætter man tomater i drivhuset – men det er faktisk stadigvæk for tidligt. Hvis man skal være på den sikre side, så siger en gammel regel at de kan sættes ud til mors dag. Det gælder hvis man ikke varmer op i drivhuset.
Jeg har valgt at varme mit drivhus op om natten med min Petroleumsovnen, den sætter faktisk igang når der er under 10 grader. Planterne har godt af at stå i drivhuset, da de elsker lys fra solen om dagen. Det er en virkelig skøn proces at se at de trives dag for dag.
Hvis man ikke har drivhus er der mange sorter der trives i det frie om sommeren. På en lækrog hvor der kommer sol i dagstimerne, er det udemærket at sætte nogle tomater i nogle krukker. I år har jeg planer om at sætte tomatsorterne Mini Bell og Window Red Box i små krukker på min terrasse.
Tomatsæson – hvor er du savnet…
Mums friske tomater, glæder mig til min mors, hun går og venter på varme så ting kan planets ud, stuen er fuld af forspiring.
Hej Anette
Det kan jeg godt forstå, for det er fantastisk med tomater.
Stuen er fuld af forspirede planter – det lyder da hyggeligt!
Hilsen Maria
Jeg glæder mig også til at få hjemmedyrkede tomater igen. Her er vi desværre nødt til at købe planterne, da jeg ikke kan tåle at røre ved dem. Derfor er hjemmedyrkning ikke en mulighed. Jeg har kæmpet en brav kamp for at få min far til at acceptere at det er alt for tidligt at sætte tomatplanter i drivhuset, men ak nej den har jeg tabt. Jeg venter også og har derfor slet ikke købt endnu. Jeg krydser fingre for at vi snart får et bedre vejr. Jeg tripper for at komme i gang med at så i køkkenhaven. Mange hilsner Mette
Hej Mette
Åh ja vi er mange der tripper for at komme igang.
Uanset om planterne er købt eller sået hjemme er det en skøn proces at se der kommer tomater på planterne.
Nu må der snart godt komme varme!
Din far må have succes med det som han gør, siden han insisterer. Måske han dækker dem ned om natten?
Hilsen Maria
Åh ja jeg glæder mig også til tomatsæsonen. Jeg har kun tre sorter fordelt på seks planter og jeg synes at det er svært at have flere for jeg kan ikke nå at henkoge, soltørre og spise allesammen når de er der. Men jeg ville gerne prøve nogle nye sorter.
Jeg planter ud alt efter hvordan forårsvejret arter sig – i år er det nok fornuftigt at følge din regel for det er godtnok et koldt forår;))
Hej Lisbeth
Ja det er virkelig koldt om natten til de små planter.
Men lige om lidt går tomatsæsonen igang og så har vi glemt hvor koldt der var i april.
Seks planter er da også dejligt!
Hilsen Maria