Indretning

En skøn outdoor oase på Formland

Engang imellem er det spændende at blive udfordret! Derfor sagde jeg straks ja, da Formland tilbød mig en plads i konkurrencen “lave en personlig outdoor oase” på deres messe. Vi var 6 udvalgte influenter fra Danmark, som havde fået til opgave at lave en outdoor oase med lækre møbler, krukker og andre ting fra messens stande. Overskriften var Green Escape. Lad mig sige med det samme…

Jeg vandt!

Dommerpanelet bestod af foredragsholder Signe Wenneberg, Ejer af Eckmann Studio Anette Eckmann og havedesigner Stig Lauritsen.

Rummet er inspireret af vores orangeri og af vores store overdækkede terrasse. Billederne er desværre ikke så gode pga. det stærke lys i den store hal. Men jeg tror alligevel godt i kan få inspiration derfra, ik?

 

 

 

 

 

Jeg har valgt at bruge alle flader i rummet og for at give en hulestemning har jeg valgt at nedsænke loftet med planter. Min søde kæreste Anders havde hængt alle kurve, hængepotter og ligende op i loftet til at plante alle planterne i . Det var et stort arbejde, da der var 4 meter til loftet!

Møblerne jeg har valgt er lavet af flet, træ og læder. Naturmaterialer som holder år efter år. Liggestolen er en smal udgave, da de ofte kan fylde al for meget i rummet.

Sten, fjer, frø, frøbomber og gamle pinde som er skyllet op langs vesterhavet – var blot nogle få elementer jeg også havde tilført i rummet. Nå, ja også en “Hus Forbi” avis til at læse når man ligger i liggestolen.

Anden pladsen gik til dygtige Jesper Klintdrupp, der havde valgt at lave et udendørs bad i hans outdoor rum.

 

 

 

Det har været en fantastisk oplevelse at bygge en grøn oase op helt fra grunden på Formland. Har du lyst til at opleve rummet, så kan du faktisk se filmen fra Formland lige HER

 

Vil du vide mere om konkurrencen, så læs om Formlands konkurrence lige HER

 

Rigtig god weekend!