Ja jeg er her endnu!
Puha, tiden flyver afsted og jeg har været travlt beskæftiget med vores have og med vores webshop Livsnyderhjem – men jeg er her stadigvæk!
Det er nu en dejlig tid vi går imøde, med massere af hygge og kreative projekter. Jeg holder virkelig meget af denne tid, da man har tid til at fordybe sig i bøger, indendørsprojekter og nye haveplaner.
Vi har dog lavet så meget nyt i vores have i år, at vi ikke kommer til at foretage nye ændringer meget længe. Det er sikkert! Vores have skal nu vokse sig tæt igen, med andre ord den trænger til ro – okay vi mangler kun at arbejde med de små detaljer og det bliver i 2023.
Vi nyder stadigvæk at vi har lidt hyggeligt at se på, ude på vores store terrasse og i vores orangeri. Det kan være hyggeligt at finde nogle enkelte fokus punkter, i sin have – hvor man fx. sætter lidt udelys, gran eller krukker frem.
Det behøver heldigvis ikke at være vildt og stort. Engang imellem skal der ikke så meget til og et enkelt lys i forhaven kan være nok til at gæsterne føler sig budt velkommen.
Det er nu en skøn tid!