Tag

Urban Garden

Den spiselige have, Haverejser

Dyrk dine egne spiselige Shii-take svampe

Selv om det er blevet koldt udenfor, har jeg stadigvæk brug for at dyrke grøntsager og andet spiseligt. Måske kender du det? Jeg elsker altså at se noget spire og vokse uanset årstiden. Derfor har jeg lige kastet mig ud i et nyt projekt – nemlig dyrkning af egne svampe!

Det var faktisk nemmere at dyrke svampene, end jeg havde turde håbet på. Blokken som svampene skulle gro på, kom i en pose. Faktisk var der også en brugsanvisning med. Så her kan alle være med. Det var utrolig nemt og smagte lækkert – så derfor får du lige en ide om hvordan jeg gjorde. Hvis du nu skulle få lyst til at kaste dig ud i det, som et hygge efterårsprojekt.

For der skal hygges, selv om vinteren snart står for døren. Det føles lige nu som om der er uendelig lang tid til at man kan begynde at se salaten, rabarberne, rødbederne eller andet grønt spire i køkkenhaven.

 

Hvordan jeg dyrkede mine svampe – trin for trin

  • Jeg købte Shii-take blokken ( som svampene gror på) på hjemmesiden Tvedemose.dk
  • Da den blev leveret til døren, tog jeg blokken ud.
  • Derefter skyllede jeg blokken i en time og stillede den i en lukket papkasse i kælderen.
  • De første par dage skyllede jeg den et par gange, for at få gang i processen.
  • Efter en uge var der de lækreste svampe.

Når jeg har gæster henter jeg Shii-take svampene frem, så de står på køkkenbordet. Det er sådan en skøn følelse at stå og skære sine egne svampe til aftensmaden. I sit eget køkken!

 

 

Har du mon selv nogle gode ideer til hvordan man kan komme igennem vinteren, når man gerne vil dyrke og se noget spire? Hvad laver du af små grønne projekter?

Åh ja forresten – til alle jer der har spurgt hvor jeg har købt mit læder forklæde henne, så finder du det ved firmaet codeandshape.com

Så er november igang!

 

 

 

 

 

Haverejser, Inspiration

Urban Garden Center i Harlem

I Harlem ligger denne skønne plet, Urban Garden Center, som får de fleste til at blive nysgerrige. Det blev jeg selv, da jeg i nogen tid havde fulgt stedet på Instagram. Derfor besøgte jeg stedet for 10 dage siden da jeg var på storbyferie i New York. Placeringen af planteskolen er yderst utraditionel, da den ligger under en bro hvor der kører tog på. Ofte. En umiddelbar indskydelse er støj og en industriel følelse. Rundt om planteskolen kører der biler. Men på denne uskønne og rå plet ligger en levende og varm planteskole, som er præget af en kreativitet. Planteskolen står i stor kontrast til placeringen i området Harlem, det er netop det der gør stedet ekstra spændende.

Harlem planteskole

 

Harlem

Harlem4høns

Urban Garden Center har også høns, det er fantastisk at det kan lade sig gøre, midt på gaden. Ud over mange juletræer, planter, store kogler, lækre krukker har de også bygget mange forskellige plantekasser af affaldstræ. Det var ganske inspirerende. Desværre kunne jeg ikke havde flere ting i min kuffert, så jeg købte intet – men gik med hovedet fyldt af inspiration. Billederne er taget med min Iphone, da jeg ikke havde mit almindelig kamera med, men i skulle ikke snydes for denne skønne plet, på trods af dårlig kvalitet på billederne.

Harlem5høns

Er du blevet interesseret, kan du følge Urban Garden Center på Facebook her og på instagram her

 

Haverejser, Inspiration

Urban Garden i New York

En skøn storbyferie er netop afholdt i New York og som altid er det en fantastisk by. Smukke bygninger, inspirerende mennesker og ikke mindst spændende haver og planteskoler.

En spændende sted i Williamsburg, er Crest True Value Hardware & Urban Garden Center. Det var ikke et planlagt besøg, men vi kom forbi og det så spændende ud udefra. Det minder mest om et dansk byggecenter med et plantecenter, men da vi kom ud i baggården – mindede det ikke om Danmark længere.

Ude i baggården lå Franklin og sov. Franklin er en gris. Han sover og lever åbenbart i planteskolen. Da jeg kom hjem til Danmark fandt jeg ud af at han er en kendis, da der er skrevet en artikel om ham i New York Times og han kan endda findes på Facebook.

New York Williamsburg

PigNy

 

DerJuletræ Rosmarin var en del forskellige juletræer, store som små, men dette skønne træ fangede mit øje. Et Rosmarin træ, som efter jul kan spises. Det giver mening. Iøvrigt ved man at man er en haveelsker, nørd eller tosse, når man tager til New York og kommer hjem med “Rooting Hormone” i kufferten. Det skal bruges til foråret, når jeg skal igang med at lave små nye planter i Orangeriet.

Hvis du kommer til New York og er interesserede i at kikke forbi planteskolen, er adressen her. Det er nemt at finde da Metroen næsten kører der til.

Det næste indlæg på bloggen kommer til at handle om Urban Garden Center i Harlem, stedet tog mit havehjerte med storm.