Tomater i alle farver
Nu kan jeg snart høste tomater for jeg fik sat en masse tomatfrø til spiring i foråret og idag er de små frø blevet til store sunde tomatplanter. Det er fantastisk at se dem udvikle sig dag for dag og lige nu hvor der er varmt i Danmark går det ekstra hurtigt.
Det varer ikke længe før jeg kan spise mine egne tomater – det er da en skøn følelse! Jeg har over 16 tomatplanter i haven, nogle står udenfor i det frie i krukker og resten står i orangeriet.
De første tomater jeg kan høste er de små busktomater, de hedder Tiny Tim – Window Red Box – Mini Bell. De står på mine 2 terasser, så de er lige ved hånden.
Det er små mini tomater der kommer på planterne. De skal ikke nippes, de passer faktisk bare sig selv.
Jeg har de almindelige tomater inde i orangeriet, dem som de fleste kender, det er dem som bliver langranglet. De fleste står bagerst i det lille drivhus. De hedder Orange Zebra – Striped Stuffer – Rød Figen Tomat – Ildi – Red Zebra – White Cherry Snowball – Brown Berry.
Det er faktisk ikke for sent, hvis du ikke har fået købt tomatplanter – du kan nå det endnu. Høsten bliver bare senere, end hvis man har været igang før. Du kan dog ikke nå at sætte egne tomatfrø, derimod kan du planlægge næste års indkøb af tomatfrø – hvis du bliver bidt af ideen om at sætte egne frø.
Jeg får tomater i alle farver, hvis – alt forløber som planlagt. Men det er også det som gør det spændende! Det varer ikke længe før jeg kan høste tomaterne, hvis vejret fortsætter med sol og sol!
God arbejdslyst rundt om i haverne!
Great work!!! See my art an follow ! 😀 http://danicampoy.blogspot.com.es/
Skønt med de forskellige sorter til salatskålen…spænde at se de stribede tomater længere henne i forløbet..
Vilket vackert växthus! Ja, mina tomater är också på gång och mår prima i denna otroliga värmen.
Ha det gott!
/Anja
Hej Anja
Ja, det er fantastisk at se hvordan tomaterne udvikler sig dag for dag!
Hilsen Maria