Roser i haven
Idag fik jeg talt alle mine roser i min have og til min overraskelse var der 32 forskellige slags sorter. Jeg har dog ikke nok roser, sådan er det vel med os rosen elskere? I år har jeg købt Claus Dalby, Astrid Lindgren og faktisk en del andre sorter.
Haven bugner med roser lige nu, og det er lige sådan jeg kan lide det.
Mariager rosen fik jeg sidste år af en ældre dame og det er et skønt minde om mange gode stunder vi har haft sammen. Den er meget smuk.
Jeg er vild med rosernes forskellige udtryk. Når man planter en del roser i sin have, kan man se den store forskel. Nogle blomstrer tidligt, andre sent osv. Skulle jeg vælge blandt dem alle er min favorit Queen of Sweden. Rosen er smuk uanset om det regner meget, eller er stærk sol. Den er stærk, sund og god til buketter.
Min hjemmeside giver mig desværre lidt udfordringer, da der har været en fejl i computersystemet. Nogle har derfor modtaget nyhedsbreve som er sendt ud via en fejl i systemet. Det undskylder jeg.
Jeg har på den baggrund været nødsaget til at fjerne mulighed for tilmelding af nyhedsbreve, da jeg ikke vil sende forkerte mails ud til Jer. Til jer der fortsat modtager nyhedsbreve, har i mulighed for at afmelde dem via nyhedsbrevet – hvis i ikke ønsker at modtage dem længere. Jeg undskylder mange gange.
Jeg er ikke computer nørd, men stor have nørd. Derfor volder teknikken nogle gange problemer. Jeg skriver på denne blog da jeg er vild med have, elsker at inspirerer andre til at tilbringe lidt mere tid ude i haven og jeg elsker også selv at blive inspireret. Jeg tjener ingen penge på at skrive, men gør det af lyst.
For eftertiden er det nemmest at følge mig via Instagram – Bloglovin – Google + eller bare taste min hjemmeside ind – så kommer jeg frem! På Instagram er jeg meget aktiv – så er i advaret…
Næste uge tager jeg op og overnatter i Haven i Hune ved Anne Just. Jeg glæder mig til at vise Jer billeder derfra af haven, det er stadigvæk et fantastisk inspirerende sted.
Jeg håber i får nogle dejlige sommerdage!
Hvor smukt! Jeg er HELT forelsket i den store hvide på det første billede!!!
Hej Kirstine
Ja den er smuk, men desværre ikke remonterende. Når den kommer i blomst står den nogle uger, alt afhængig af vejret. Men den er SMUK!
Hilsen Maria
Skønne roser du har, det er godt at høre om roser der også er fine i regn når nu den danske sommer er som den er:)) Glæd dig til overnatning i Hune det er helt fantastisk.
Hej Lisbeth
Ja Juli månede har ikke været god – hvis man ser på den manglende sol og alt for meget REGN… Jeg glæder mig til at dele min oplevelse fra Haven i Hune, så jeg må hellere til tasterne snart.
Hilsen Maria
Fantastiskt vackra rosor! Och 32 olika sorter, inte dåligt det!
Idag skiner solen över mej här i Wales, det var längesedan!
Ha en fin dag!
Hej Lena
Ja vi trænger til lidt sol nu. Det er da skønt i har fået lidt over Wales, i Danmark venter det dog på sig.
Hilsen Maria
Det er usædvanligt flotte kig i din have, drømme dejligt friskt og meget romantisk! Rigtig god overnatning i haven, glæder mig til at se hvad du fanger med din linse!
Hej Anette
Ja det var en fantastisk oplevelse at overnatte i Anne Justs have og jeg glæder mig til at få skrevet et indlæg om dette. Det kan varmt anbefales!
Hilsen Maria
Fantastiske roser. Og sikke en størrelse dine roser har fået. Et indgangsparti som dit, giver da bare lyst til at vandre igennem det igen, igen og igen. Overnatning i Hune. Bare det var mig. Det lyder bare skønt.
Hej Bonnie
Tak for dine altid dejlige ord, de var varmer en havetosse… Ja jeg glæder mig enormt til at overnatte i Anne Justs have, det bliver første gang – og nok ikke den sidste.
Hilsen Maria
Man kan ikke få for mange roser, sådan er det bare. Smukke billeder fra din have, det ser virkelig godt ud det hele.
Jeg har sat Queen of Sweden på ønskelisten, det lyder som en rose for mig
Hej Jeanette
Du bliver ikke skuffet over Queen of Sweden – ellers skal jeg nok overtage den! Der er jo altid plads til en til…
Hilsen Maria
Hej Maria
Ja roser kan man hurtigt blive afhængig af, ingen tvivl om at du nok anskaffer dig flere.
Mariager rosen kender jeg ikke, den ser smuk ud.
Du er velkommen sammen med de andre bloggere til at komme og se min have til næste blogtræf.
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
Tak for tilbuddet, det er altid spændende at se andres haver. Du er også meget velkommen til august, hvor jeg holder åben have. Du har ret – jeg anskaffer mig helt sikkert nye roser…
Hilsen Maria
Du skriver om rosen, som du fik af en ældre dame. Jeg har mange planter i haven, som jeg har fået foræret, og det er næsten de planter, jeg holder allermest af. Når jeg går i haven, kan jeg ikke lade være med at gå og tænke på de personer, der har givet mig planterne.
Hvor er det en fot pergola, du har.
Hilsen Elna
Hej Elna
De planter man har fået foræret er de bedste planter! Du har ret i at det er skønt at kunne gå og tænke på de personer som har givet planterne, når nu man render rundt i haven.
Tak for de pæne ord om pergolaen.
Hilsen Maria