Interiør til haven

Hønseslottet blev opgraderet

Reklame for Skiltmax. Så fik jeg endelig lavet en lille opgradering af hønseslottet i min have – nu kan alle se det og ingen er længere i tvivl. Det er ikke et lille slidt hønsehus, men et rigtigt hønseslot. Jovist – det er måske en anelse overdrevet og jeg drømmer da stadigvæk om et stort smukt hønseslot. Men indtil videre er det mit hønseslot.

Hønsene trives i slottet og messing skiltet giver huset det rigtige look.

Jeg har det i øvrigt med at kalde områder i haven for navne – det har jeg altid gjort. En ven gjorde mig opmærksom på det forleden. Noget som jeg ellers ikke selv tænker på længere. Jeg kan godt se det lyder meget mærkeligt, når jeg står og snakker i telefonen og siger “jeg står lige ude ved hønseslottet” eller “jeg er ude i børnehaven“. Når det hele foregår faktisk kun i min villahave på en ganske almindelig villavej…

 

 

Skiltet til hønseslottet har jeg designet hos Skiltmax. Det tog mig ikke lang tid at vælge materiale til pladen, udvælge skriften og ikke mindst finde størrelsen til skiltet. Jeg har jo en kærlighed for messing, det har jeg haft i en del år – så derfor var det nemt at vælge materialet til skiltet.

Da jeg sad og bestilte messingskiltetSkiltmax, fik jeg også lyst til at lave et kaffeskilt til havens gæster. Når haven igen åbner op senere i år for haveinteresserede, så er havens gæster ikke længere i tvivl om at jeg serverer kaffe som kan indtages i haven. Meget gerne på en bænk.

Mit valg faldt på et rigtig fint skilt i sort aluminium – det har nemlig det helt rigtige look til haven…

Man kan aldrig få nok af smukke skilte, vel?

 

 

Forresten hvis du vil besøge min have, så må du fortsat være tålmodig. For åben have arrangementerne i 2018 er stadigvæk ikke kommet på plads.

Er i et større hold mennesker der vil ind i haven, så sende en mail til mig. Så skal jeg se om det ikke kan lade sig gøre at få jer i kalenderen. Til jer der allerede har skrevet mail til mig ang. besøg i haven, i skal nok snart få svar om det kan lade sig gøre.

Jeg lover at jeg arbejder på højtryk for at det hele nok skal lykkedes.