Gode ideer

Inspirationsaften i Livsnyderhaven

På opfordring fra havegæster springer jeg ud i det – det bliver nu muligt at komme til en inspirationsaften i haven. D. 19 juni 2018 kl. 19.00 – 21.30 laver vi en VIP aften i haven med max 15 gæster. Desuden et foredrag med mig , med temaet “Hvordan kommer jeg videre med min have”. Vi tager en guidet tur i haven og ikke mindst et glas vin i orangeriet.

Jeg vil denne aften også give tips til at skabe stemninger i haven, da det er jo det som jeg selv dyrker. Rigtig meget endda!

Pris for dette: 175 kr.

Tilmelding på mail kontakt@livsnyderhaven.dk

 

 

Det har i øvrigt været en fantastisk oplevelse at holde åben have sidste weekend. At i kom SÅ mange forbi vores have har været overvældende for Anders og jeg. Tak til jer alle, uanset om i kom fra Norge, Sverige, sjælland eller Aalborg. Desværre fik jeg ikke hilst på jer alle sammen – selv om det var mit ønske.

Mange har skrevet til mig at oplevelsen har været stærk for dem og at de oplevede en ro i vores have. Det er skønt at høre.

 

 

Mange spurgte til Landhaves rustne selvvandingskasser som bla. stod bag orangeriet. De har virkelig været skønne her i varmen, da de har forsynet mine tomater med vand hver dag. Jeg har tidligere skrevet om dem, så derfor får i linket til mit tidligere blogindlæg lige HER.

Ligeledes spurgte mange til roserne i haven, da de står rigtig godt lige nu. Jeg skriver snart et blogindlæg som vil forklare hvordan jeg får dem til at stå så fine.

Småkagerne! Selv om jeg ikke lige frem er Mette Blomsterberg, så har mange spurgt efter min opskrift. De er friske og nemme at bage. Jeg har tidligere lagt opskriften på “småkager med rosmarin fra haven” ud på bloggen, så opskriften finder du lige HER.

Tak for jeres rosende ord om vores have. Har i tid og lyst må i meget gerne lave en anmeldelse af jeres besøg på min facebook side, på den måde kan andre læse om det var køreturen værd. Facebooksiden finder du lige HER.

Vi nyder i øvrigt at dele vores legeplads med jer!