Havens rum

En passion for haverum

Jeg har altid været vild med at lave rum i min have. Det skaber lidt magi i en stor have, når man drejer om hjørnet og ikke ved hvad der kommer. Pludselig står man i en køkkenhave, på en terrasse eller ved en hønsegård. Jeg syntes haverum tilfører noget unikt til en have.

Jeg elsker haverum og de billeder som jeg har brugt idag er fra i sommers. Rigtig mange syntes det lyder spændende med at lave nogle haverum i haven, men ved måske ikke hvordan man kommer igang. Det forstår jeg godt.

Jeg startede som 17-årige med at turde lege med haveelementet. Jeg har altid haft mod (måske for meget engang imellem…)  til at kaste mig ud i mærkelige ting og dette er ikke en undtagelse. Uanset hvilken have jeg har haft, så har jeg nærmest været nød til at kaste mig ud i indretning af haven. Hvorfor ved jeg ikke, men det er sådan jeg altid har haft det.

Det er en passion, som jeg ikke kan komme uden om…

 

 

Små fif

Dengang jeg overtog min have var den allerede fyldt med haverum. Det gjorde det nemmere, da vi kunne bygge videre på det den tidligere ejer havde bygget op. Men tro mig når jeg skriver, at jeg har været gennem det tunge arbejde i alle mine haver, faktisk flere gange. Alle de haver jeg har haft, har været en udfordring og ikke mindst tidskrævende! Jeg har tidligere bygget et orangeri, omdannet haverum, skabt små hygge kroge og ikke mindst forsøgt at skabe skønne bede.

I den have jeg har idag, har jeg været så heldig at jeg har kunnet koncentreret mig om at bygge ovenpå det den tidligere ejer har skabt. Bare for at nævne nogle få ting vi har gjort; bedene er skiftet ud, græsset er fjernet og slotsgrus anlagt på stier, hønseslottet og højbede med køkkenhave er etableret og nærmest enhver hjørne er vendt. Alle detaljer er blevet forfinet. Forhaven er blevet skabt på ny til glæde for naboerne og ikke mindst os selv. Så idag er det blevet min have. Vores have. Jeg arbejder stadigvæk dagligt i haven for at den skal være en oplevelse.

Rigtig mange spørger mig om små fif, altså fra en have entusiast til en anden. Det er så fedt at dele ideer med hinanden – også selv om man blot er en amatør.

Derfor sprang jeg til, da Plantorama spurgte om jeg ikke vil skrive et blogindlæg for dem – om netop dette emne.

Haverum.

Artiklen finder du på Plantorama’s hjemmeside her.