Haverejser

Interview med Claus Bonderup

Møde med Haven i Hune ændrede mit liv. Min havedrøm startede nemlig for alvor i Haven i Hune, Helt præcist i Anne Just og Claus Bonderups have.

Den dag jeg besøgte haven for første gang, oplevede jeg hvordan man kan blive fysisk påvirket af en smuk have. Mit hjerte bankede hurtigere! Jeg var så betaget af haven og har faktisk været det lige siden.

Derfor betyder mødet med Claus rigtig meget og derfor har det været svært at få det kogt ned til et interview. Den varme jeg møder, når jeg sidder og snakker med ham gør et stort indtryk.

Det minder mig om det indtryk, haven gjorde på mig første gang. Samme varme og energi. Haven og manden hænger sammen, de har ligefrem samme gode energi.

Claus og jeg mødte hinanden i Eriks hus til en løs snak, om det spændende liv han har levet. Erik deltog også, da han er en stor del af havens liv. Faktisk en stor del af af Claus og Annes liv.

Claus er i øvrigt uddannet arkitekt, han er professor og så har han designet mange smukke ting bla. ure og lamper. Han har boet rundt om i verden, levet i Kuwait, Australien, Spanien, Brasilien – for blot at nævne nogle få steder.

Han har oplevet utrolige ting, som fx. har han sejlet med en bananpram i 14 dage på Amazonfloden og arbejdet for Emir familien i Kuwait.

Men haven er hans hjertebarn.

 

Interview med Claus Bonderup

 

Hvordan var din første tid med Anne Just

Det var en fantastisk tid. Jeg hørte om en kone der havde åbnet en restaurant i Aalborg. Jeg var nysgerrig, så jeg måtte ind og møde hende. Da jeg snakkede med hende, blev jeg fuldstændig forelsket! Vi blev kærester med det samme.

Vi flyttede på et tidspunkt sammen og boede i et lille hus jeg havde tegnet, som ligger nede i klitterne i Blokhus.

Huset er skabt af ren geometri, dvs. bygget over kvadrat og cirkler. Jeg er nemlig uddannet arkitekt og bagefter læste jeg perceptionspsykologi. Jeg ville nemlig gerne vide, hvordan man opfatter rum. Jeg var inde i en periode, hvor jeg gik kun i hvidt tøj, alt var hvidt – selv bestikket var hvidt!

En dag sagde Anne “har du lagt mærke til at nogle dage er der kun grå lys, skulle vi ikke få nogle farver på?” Derefter malede hun væggene og alle lofterne i smukke farver.

Jeg nød det og begyndte selv at gå i farverigt tøj.

 

Hvordan er ideen om haven opstået?

Haven er faktisk skabt i protest imod al den gøgl og tivoli der foregår langs den jyske vestkyst. Vi ville nemlig bevise, at man faktisk kunne lave noget ordentlig til turisterne. Naturen er nemlig eventyrlig langs vestkysten. Vi ville ikke køre gennem områder med bowlinghaller og spillesteder, et rent turisthelvede – når nu vi skulle ned til vores hus i klitterne.

Så vi tog til England for at besøge haven Sissinghurst. Vi har vældig friske om morgenen og kom ind i haven. Vi blev stumme af begejstring og rystede over hele kroppen. Vi måtte gå ud. Efter noget tid gik vi ind igen. Vi vidste at det var lige det som vi ville gøre. Altså lave en have!

Vi ville lave et paradis. En have med paradisisk stemning.

Vi ejede huset hvor værkstedet i haven ligger idag. Derefter udvidede vi og haven begyndte stille og roligt at tage form.

Første gang vi holdte åben have var vi rystende nervøse. Der kom ingen. Vi var både lettede og skuffede. Men vi fortsatte og da Anna begyndte at lave fjernsynsudsendelser, så begyndte folk at komme.

Der kom faktisk 800 havegæster en dag!

 

 

 

Anne Just havde massere af gå-på-mod

Jeg arbejdede i Finland og der var en konkurrence hvert år med is-skulpture. Anne sagde hun ville deltage – hun ville lave en buket af tulipaner. Hun havde aldrig prøvet det før, men hun havde lyst til at prøve det. Tv2 var også med for at dække det.

Isen var 4×4 meter og jeg sagde “vi starter i toppen”.  Jeg satte stigen op, men stigen rutsjede og jeg faldt ned. Hun sagde “kan du ikke vippe med tåen?” og det kunne jeg. Men jeg røg alligevel på sygehuset – med en brækket skulder.

Det endte med at hun lavede en smuk isskulptur og vandt en pris for denne.

Tænk hun havde aldrig prøvet det før!

 

Har du et favorit område i haven?

Nej, jeg har det lige som hvis man skal vælge blandt sine børn. Det kan man ikke, man kan lide dem alle.  Jeg kan lide alle haverummene i haven. I dag ville jeg foretrække et sted i haven, hvor jeg kan sidde i solen og nyde livet.

Haven er nemlig så skøn, at det er svært at vælge.

 

Hvordan får man to så kreative mennesker til at arbejde sammen i så mange år?

Vi havde et rigtigt godt samarbejde og vi kunne hver begge bidrage til havens elementer

Anne var optaget af stauder og jeg var mere optaget af de rumskabende elementer. Jeg fandt på at fyrtræerne skulle blive i haven, man kan sige at de udgør søjlerne i en katedral. Det var min ide. Anne stod for alle de skønne stauder. Vi var et godt team.

Vi havde det rigtigt sjovt og når der var hul i et bed – så var det bare med at komme først med skovlen!

 

 

 

Tak Claus Bonderup for at ville invitere mig ind i privaten, for at dele lidt af dit fantastiske liv og ikke mindst for at være en kæmpe inspirator for mig. Anne er desværre ikke blandt os længere, men et er sikkert – hendes ånd lever videre i haven.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at opleve haven selv, så er det fortsat muligt.

Havens hjemmeside finder du nemlig lige her.

 

Forresten har du læst mine andre interviews?

Sidste år besøgte jeg nemlig Claus Dalby, Tante GrønMads fra Tag Tomat bare for at nævne nogle. Har i forresten ideer til andre der fortjener et besøg, må i meget gerne skrive til mig.

 – Kram fra mig –