Åben have

Åben have for sidste gang i år

Så er det nu – årets sidste åben have!  Vi glæder os så meget til at åbne vores have op for jer denne weekend, jeg glæder mig til at møde jer og ikke mindst høre hvilke havedrømme i har. Jeg ved godt at der er varmt lige nu i Danmark – men heldigvis er der en del skygge i vores have. Hvis man får det for varmt, kan man nemt søge tilflugt på en bænk i haven med en koldt vand i hånden og nyde en stille rislen fra vores havedam. Mon ikke de fleste kunne tænke sig det?

Rosen Zumba er ret fantastisk lige nu, men jeg må sige at de fleste af vores roser står rigtig godt lige nu. Rosen Koko Loco er også utrolig smuk og jeg glæder mig i øvrigt til at høre hvad i syntes om dem. Haven er lige nu fyldt med skønne blomster og grønne planter, som til sammen danner vores drømmehave.

 

 

Denne weekend vil der også være lidt keramiksalg og lidt loppemarked i forhaven, hvor vi i til dagligt har vores “børnehave”. Min kære mor er keramiker og hun har bla. kreeret de skønneste unika keramik spyd, som vi har udviklet sammen.

Nu vil jeg smutte i haven, plukke roser til vaserne og nyde at i morgen vil haven summe af liv igen. Hvis du ikke har set invitationen til åben have, finder du den lige HER.

 

 

Jeg håber vi ses!