Terrassen

Udespa

Inden jeg smutter på sommerferie, vil jeg lige dele med jer hvad jeg går og drømmer om. Det er ret sjovt med drømme. For engang imellem bliver de ved med at trænge sig på og nogle af dem må man udleve. Jeg går simpelthen og drømmer om et udespa i vores have. Kender i ikke det, at man næsten ikke kan tænke på andet? Nå, men jeg går altså og drømmer om et udespa for tiden, sådan et lille et hvor man kan sidde to-tre voksne og slappe af i.

Det med at have et udespa i haven, er faktisk en gammel drøm, som jeg har haft i over fem år.

Men lige nu kan jeg mærke at tanken om et udespa trækker meget i mig. Tænk at kunne sidde i varmt vand, på en december dag i sin have.

Mon der er nogle af jer, der har erfaring med et udespa?  Vi har nemlig besluttet, at det ikke skal varmes op med brænde. Så derfor håber jeg på at finde et el-udespa, der ikke sviner og som er nem at betjene. Jeg ved godt at de her spa ikke altid er smukke, da de virker lidt plastik-agtige. Men mon ikke man kan lave en smuk inddækning? Den udfordring må jeg arbejde med, hvis jeg altså får købt et.

 

 

 

August

Lige nu er august skøn. Jeg elsker virkelig august, for det er som om haven puster ud og der er sådan en dejlig rolig stemning i vores have. Lige nu kan vi bla. høste vindruer, tomater, agurker, basilikum i orangeriet.

Det er en stor lykkefølelse at høste sin egen mad. Faktisk er det uanset om det er en stor køkkenhave man har eller om det er små potter i en vindueskarm man har. Glæden er lige stor og det er ret fantastisk.

August er også den måned, hvor jeg plejer at kikke på planterne i haven. Jeg plejer at se om bedene fungere, eller om der skal flyttes rundt /justeres på enkelte planter. Jeg tager faktisk billeder af de bede der ikke fungerer optimalt og så laver jeg noter i en bog. På den måde ved jeg hvor stauderne skal graves op og flyttes hen.

Det er rigtig rart at have sådan en bog i hånden en oktober dag, hvor man er trukket i striktrøjen og står med spaden i hånden. Det giver mig nemlig et overblik på en kølig efterårsdag.

Forresten hvis i savner læsestof, imens jeg drager på ferie – så kunne i måske kikke på nogle af mine gamle blogindlæg.

Hvad med at få lidt ideer til terrassen, måske i overvejer at få høns i haven?

 

Nå, nu skal august nydes.

 

 

 

God sensommer – Maria