Foredrag

Hvad med åben have?

Holder i åben have i år? Det spørgsmål er der mange der spørger mig om lige nu og det forstår jeg virkelig godt. Det begynder jo at krible i fingrene for at komme ud i haven igen. Vi elsker at åbne vores have op for besøgende, for det er en god måde for os at dele vores passion.

I år har vi haft travlt med vores lille nye webshop Livsnyderhjem, som har taget en del af vores tid. Det har været en spændende og lærerig proces, at kaste sig ud i noget nyt. Vi mærker virkelig støtte fra mange af jer – og det betyder ALT for os.

Tak.

Hvad så med åben have?

Vi har i år valgt at sige ja tak til en udfordring, som Tivoli Friheden har givet os. I år skal Anders og jeg lave en showhave i Tivoli Friheden under deres Blomsterfestival. Det bliver udfordrende (læs: hårdt!). Vi skal nemlig forvandle et område i Tivoli Friheden til en Showhave.

Udgangspunktet er fra slotsgrus med et par krukker – til en have på under tre uger! Vi glæder os og jeg håber at i kommer forbi og ser showhaven i de seks uger den står. Har vi prøvet det før? Nej – men en gang skal være den første, ik?

Hvis i vil vide mere om Tivoli Frihedens blomsterfestival så klik her.

 

Ses vi på CPH Garden? For jeg har i år også valgt at sige ja tak til at være med i et paneldebat og bagefter afholder jeg et foredrag på CPH Garden! Det bliver udfordrende for mig og derfor tænkte jeg at det må jeg prøve. Jeg håber på at komme til at sætte ansigter på nogle af jer , i ved hvem jeg er – jeg ved jo ikke hvem i er! Så hvis i kommer til mit foredrag, så husk at komme forbi og hilse på mig, det vil jeg blive glad for.

Jeg er på CPH Garden d. 3.7 2022 og hvis i vil vide mere om paneldebatten – så klik her eller har du lyst til at komme og høre mit foredraget så klik her.  

Sååå – jeg må nok skuffe nogle af jer, vi åbner desværre ikke vores have op for besøgende i år. Men hvis du vil se haven, så følg med på Instagram, hvor jeg ofte ligger noget op på story og på min profil.

Jeg håber virkelig at vi ses i Tivoli Friheden eller på CPH Garden!

Klem M

Pssst – se med i morgen aften på min Instagram profil Jeg har fået lov til at forære en stor gave til en af mine følgere!