Den spiselige have

Urbangarden – dyrk byen

I disse dage er det ekstra fedt at gå i haven, da tomaterne er varme, modne og man kan nemt lave en kurv fyldt med lækker mad. Udtrykket urbangarden som betyder -dyrk byen – er i praksis faktisk rigtig fedt.

 

grøntsager

 

Jeg er de seneste år blevet mere tændt på ideen om at dyrke haven. Det er til tider besværligt og tidskrævende, men sådan en sommerdag hvor kurven kan fyldes op med skønne grøntsager er alt glemt.

 

Agurk

 

Jeg kan godt lide spændende sorter, så da jeg faldt over denne Agurk Crystal Apple var jeg solgt. Den er sød og skøn, den kan købes HER. Jeg har dog også 2 almindelige agurksorter i orangeriet.

 

tomat

 

Denne skønne og meget anderledes mørkerøde tomat hedder Orange Zebra og giver kulør til sommersalaten. Den er meget anderledes i farverne, den er nem at dyrke i drivhuset og smager fantastisk.

 

 

Figentomat NY

 

Denne lille tomat hedder Rød Figen tomat. Den giver godt med frugter og er absolut en jeg skal have til næste år. Jeg syntes den er sød i smagen og god i salater.

 

tomat

 

Denne stribede tomat hedder Striped Stuffer og er stor. Den er velegnet til at lave fyldte tomater, da den er meget “tykvægget” dvs. fast i skallen. Jeg udhuler tomaten, hakker tomat indholdet med krydderurter, feta og lidt olie. Smider indholdet op i tomaten igen og ind i ovnene 15 min. på 200 grader. Det smager godt og så er den meget smuk at anrette på spisebordet!

Jeg har flere tomater og agurker i haven end de viste, men dem jeg har vist jer her på siden er dem som fascinere mig mest lige nu. Det er lige nu den spiselige have skal nydes og snart begynder jeg at planlægge hvilke tomater jeg næste år skal have til projekt “dyrk byen”.

Lige nu kan vi spise alt hvad vi har i haven, men det varer ikke længe før vi går igang med at lave syltede agurker og tomatsovs til fryseren. Det er skønt når det bugner og man kan gå i haven og hente sin mad – fremfor i butikkerne.

 

Dyrk byen

Man bliver en smule lykkelig…