Efterår kom bare an!
Hold op hvor er det trist at kalenderen siger efterår, jeg er slet ikke klar til det og jeg bliver det nok heller aldrig. Sommeren gik alt for hurtigt, men det var en stor fornøjelse at have mange gæster i haven. Lige nu står haven godt og der er stadigvæk en del blomster i haven.
Men jeg kan godt mærke at det rykker i mig for at lave haven bedre til næste sæson. Så derfor har jeg besluttet at efteråret kan bare komme an, for jeg skal igang med at flytte rundt på stauderne i haven, indkøbe stauder og tulipanløg.
Dog er der stadigvæk en del lækre grøntsager der kan høstes, da agurkerne hænger i loftet og tomaterne er varme og modne. Vi er begyndt at sylte chilierne, agurkerne og lave tomatsovs til fryseren. Det er en fantastisk følelse at skabe sin egen mad.
Et lille bitte frø blev sat i jorden i foråret og nu kan jeg spise skønne agurker og andre lækre grøntsager – det er da en smule magisk.
Hønsene giver æg hver dag og de er nogle pudsige væsner som man kommer til at holde af. Jeg er blevet rigtig glad for dem og har planer om at få et par stykker mere her til efteråret – da jeg gerne vil være selvforsynende med æg. For hold op hvor er det fedt at gå ned i sin egen have og hente æg.
I haven står mine Floks rigtig godt lige nu. Det er en skøn staude som giver farve til bedene lige nu, jeg har en del forskellige farver og de er alle skønne.
Frøene fra mine mange Lathyrus planter og Stolt kavaler lægger jeg allerede nu til tørring, så jeg kan lave planter af dem til næste sæson. Når de er helt tørre skal de pakkes ned i kuverter, med navn og farve på og derefter smides de i mit store frø skab.
De næste par uger skal jeg for alvor kikke på haven, så den bliver en smule bedre næste år. Efteråret kan bruges konstruktivt. For i haven er der bede der har døde huller, eller der er nogle planter der ikke står optimalt.
Der er altid noget at lave i haven uanset årstid, sådan er det når man er en glad havenørd…
Sikke en smuk have du har. Jeg er først sådan rigtig blevet interesseret for blomsterne i haven i år. Pludselig har jeg fundet fidusen og kan se der er mange planter jeg ønsker mig. Det med haven er vist et evigheds projekt…….
For tror da aldrig jeg bliver færdig….
Tusind tak for kigget i din have og den megen positive energi du spreder.
Rigtig skøn dag
Charlotte
Hej Charlotte
Haven er et evighedsprojekt og nærmest en kunstart. Jeg syntes at det er derfor det er ekstra spændende når det lykkedes. Når alt går op i en højere enhed så er det bare fantastisk.
Det er skønt du har fået øje på hvad blomster kan gøre for haven.
Tak for de pæne ord – de ramte lige i hjertet.
Hilsen Maria
Ah vilken tur att jag kom hit till din blogg 🙂 Fantastiskt orangeri och have du har. Ses definitivt fler gånger! Knus, Minna 🙂
Hej Minna
Dejligt at du fandt min blog og tak for dine søde ord.
Hilsen Maria
Hej Maria! Visst är det så, alla årstider har sina fördelar, och nu kan man börja att planera för nästa säsong. Lökarna är beställda och det kommer att blomma fantastiskt i vår, som är min favorit årstid.
Ha en fin helg / Marika
Hej Marika
Ja det lyder skønt at du har fået bestilt løg til haven. Foråret er også noget særligt.
Hav et skønt efterår
Hilsen Maria
Hej Maria. Det var vel nok et positivt indlæg. Jeg synes også,det er dejligt, at der er noget at lave hele året rundt. Jeg har også nogle projekter i tankerne, som jeg gerne vil realisere og håber meget på, at vi får et mildt efterår uden får meget regn og rusk. Det ville være så godt, så gør det knap så meget, at det er efterår! God fornøjelse med alle dine planer.
Hej Birgitte
Tak for det og god fornøjelse med dine projekter.
Hilsen Maria