Få flere planter i haven

Imens vi venter på forår – lidt om pelargonier

pelargonium

Det er skisme svært at være tålmodig, når sneen daler ned og udsigten til rigtig forår lader vente på sig. Jeg savner min grønne have, mit varme orangeri, blomster – ja, jeg kunne blive ved.

Men det kommer! Imens bruger jeg tiden på mine vindueskarme som er fyldt med potter. Det er nu at pelargonier skal klippes ned og nye planter laves. Det er tilmed nemt! Hvis dine pelargonier er begyndt at skyde igen efter at have været i vinterdvale, så er det ved at være tid.

 

 

Har du aldrig prøvet det før, så syntes jeg du skal springe ud i det.

 

Der er forskellige måder man kan gøre det på, men den her metode har jeg succes med:

  • Jeg klipper ca 8-10 cm af under bladpar og derefter fjerner jeg de nederste blade, hvis der er nogle.
  • Derefter gør jeg en potte klar med spagnum der er på forhånd vandet igennem og jeg har lavet et hul med en blyant, til der hvor stiklingen skal ned i senere.
  • Stiklingen dypper jeg ned i en lille bøtte med “Roddanner”. Det er et produkt man kan købe i de fleste havecentre, men mit har jeg købt i Harlem, New York – hvis du er blevet nysgerrig så læs om mit besøg i 2015 ved en planteskole i Harlem HER.
  • Derefter stikker du forsigtigt stiklingen ned i hullet og presser let sammen omkring stiklingen.
  • Så er det kun tålmodighed – for efter nogle uger har den dannet rod.

Voila – så bliver det ikke mere nemt! Til maj kommer de ud i krukkerne i haven. Forresten fik du set rabatkoden som gælder indtil på søndag, hvis ikke – så se HER.

Forår, nu må du gerne vise dig!