Cph Garden adward

Hvem skal have en CPH Garden adward i 2019?

Jeg ved det godt, lige nu er der så meget man skal nå – indkøb af julegaver og ikke mindst julemad. Jeg har selv så travlt og har selvfølgelig ikke fået købt alle julegaverne endnu. Men alligevel bør vi alle tage 5 min. ud af vores kalender og give nogle et rygklap for deres indsats ved at nominere dem til en adward. Det gør nemlig en verden til forskel for de mennesker der bliver indstillet til en adward på CPH Garden 2019.

Der er jo så mange der gør en kæmpe indsats indenfor haveverden i Danmark. Tænk bare hvad haveverden i Danmark var uden Signe Wenneberg, Claus Dalby, firmaet Fiskars, Haven i Hune, og ikke mindst alle de skønne haveblogs der findes.

Det er en stor anerkendelse at modtage en adward, det gør virkelig en forskel og giver energi til at fortsætte med det som man brænder for.

Jeg husker selv tydeligt da jeg modtog en adward for Danmarks bedste haveblog, hold op det var en spændende dag, hvor jeg næsten ikke kunne trække vejret! Altså af bar glæde. Jeg er så taknemlig for de mange stemmer fra de danske have-entusiaster jeg fik den dag. Billederne i dette indlæg er fra netop den dag og ja det er smukke Kronprinsesse Mary der er på det øverste billede…

Nå nok om det – i 2019 afholder Haveselskabet igen CPH Garden i København. For dem som ikke ved det, er det have-elskernes store haveshow, med andre ord er det en skøn inspirerende festival. Det er uanset om man er mest til tre krukker på en terrasse, dyrker skønne grøntsager eller man går op i sine haverum. Kort sagt der er noget for alle..

Nå, men nu er det altså vi igen skal til det – vi kan alle være med til at bestemme hvem der skal nomineres i 2019. Jeg har allerede været inde og stemme og det er da dejligt at give nogle et rygklap her op til jul!

 

Danmarks bedste haveblog

 

Sådan nominerer du:

Følge linket og indtaste hvem du syntes der skal nomineres i de fem kategorier. Har du ingen du ønsker at nominere i ALLE kategorierne, så efterlader du bare et enkelte felt tomt.

De fem kategorier:

  • Bedste haveredskab
  • Bedste haveblog
  • Bedste haveoplevelse
  • Bedste nyhed
  • Bedste grønne profil

Din stemme skal du afgive lige her  inden D. 31. december 2018.

 

 

Cph Garden afholdes i øvrigt d. 20. – 23 juni 2019. Er du blevet nysgerrig, så læs mere om CPH Garden 2019 lige her.