Haven i Hune
Min havepassion startede i Anne Justs have – Haven i Hune. Det var lige der, jeg for alvor fik øjenene op for hvordan man kunne skabe rum i haven. Derfor elsker jeg at tage tilbage til lige netop der, hvor det hele startede for mig, og få inspiration endnu engang.
Denne gang blev min første overnatning i haven, du læste rigtigt man kan overnatte MIDT i haven. Men først et kik på haven.
I år står den flot og der er eventyrstemning som da Anne Just levede. Haven var godt besøgt, vi stod i kø for at komme ind og der er skønt at se så mange mennesker bruger haven. Billederne tog jeg da gæsterne var gået og vi havde haven for os selv.
Det var en meget skøn oplevelse at have haven for sig selv, for sikke stille der blev. Jeg fik da også besøg af hunden Fox da jeg sad i orangeriet og nød et glas vin.
Haven er stor og derfor så jeg har valgt mine favorit steder til Jer ->
De fleste af Jer har nok besøgt Haven i Hune, men hvis du ikke har nået det endnu, så tjek deres hjemmeside. Det er et besøg værd og jeg kan anbefale en kop kaffe og kage i orangeriet – det er her de store tanker kan tænkes. De fleste af os sidder vist i haven og får et par ideer med hjem til egen have…
Hvordan det gik med overnatningen i Anne Justs gamle værksted fortæller jeg om i næste blogindlæg. Husk at sætte x i kalenderen d. 13. og 14. August 2016, kl 13 – 16, for det er der jeg åbner min have for første gang.
Hav nogle fantastiske sommerdage!
Hej Maria.Dejligt med et gensyn i Haven i Hune.Var der selv for tr år siden………………og blev lidt skuffet over havens tilstand.Lidt forsømt og kun lidt halvvisne stedmoder i maj måned.men har godt læst at haven har fået en opdatering.
Jeg var mest begejstret over de smukke vandbassiner.
Det lyder dejligt med en overnatning i haven.
Desværre kommer jeg ikke på de kanter til din åben have.
Også nogle dejlige dage til dig Knus Jette
Hej Jette
Jeg håber du kommer forbi Anne Justs have når roserne blomstrer overdådigt, og du får en dejlig haveoplevelse i haven. I år står den smukt, så mon ikke at den også har den højde næste år? Jeg håber du giver haven en chance en anden gang, det har den fortjent. Der er stadig masser af inspiration at hente.
Du er velkommen en anden gang til når jeg afholder åben have, men jeg ved også du har langt at køre, så jeg forstår godt du ikke kommer forbi.
Sommerhilsen Maria
Jeg synes, du har udvalgt nogle af de bedste steder i haven. Jeg kan godt lide de steder, hvor der er nogle stramme linjer og meget grønt. Det er der, Anne Justs mand har været med til at sætte sit præg på haven. Anne sagde altid, at hendes mand mest var til vedbend og klippet buksbom, og det var lidt for regelret og farveløst til Anne.
Hej Elna
Tak for de pæne ord, jeg giver dig ret i at haven har godt af de stramme linjer som modpol til det mere “vilde farvebombe tæppe” som anne Just tilføjede. Meget er sagt om haven gennem tiderne, men jeg er i dyb respekt for Anne Justs vilde projekt. Haven står bare så smukt lige nu.
Hilsen Maria
Wow. Tak fordi du delte dit besøg med os. Jeg vil så gerne se den live. Selvom jeg har bogen om haven, synes jeg du fik taget nogle andre – men også rigtige gode billeder af haven. Der ser så skønt ud. Oplevelsen må have været fantastisk.
Hej Bonnie
Håber du får lejlighed til at se haven i Hune live. Den er langt skønnere i virkeligheden, og i år syntes jeg at den er som da Anne Just levede. Det er skønt at der findes en sådan have i lille Danmark, som er åben for offentligheden. Den er værd at køre efter og hvis du kommer på de kanter skal du endelig slå et smut forbi mig.
Hilsen Maria
Tak for rundvisning, der er ting og steder som har fået sort maling for at stramme op, på det udenom kan jeg se altså fange focusset . Vi ses når du holder åben have .
Hej Ege
Godt du kunne lide rundvisningen, lidt inspiration kan man altid bruge, ik? Jeg glæder mig til at dele en kop kaffe med dig til min første åben have arrangement.
Hilsen Maria