Ses vi på CPH Garden?
Mit mål har altid været at dyrke min have, udvikle den og dele den med jer. Mit mål er fortsat at dele min haveglæde. Jeg håber i kan mærke den og måske den endda smitter lidt af på jer? For man bliver glad i låget af at opholde sig i sin have eller på sin altan. Man bliver glad, når man bruger tid på sine planter, uanset hvor mange man har.
Man skal bruge sin tid på de ting der giver en energi- altså det som nærer en. Lidt som med planter, de skal jo også have næring. Jeg har valgt at bruge meget af min tid på min have, fordi det giver mig en fantastisk energi.
Jeg er blevet indstillet til en adward, og det er nu tid til at stemme på de nomineret. Ja – det er lidt uvirkeligt at blive indstillet til en adward for Danmarks bedste haveblog. Men samtidig er jeg utrolig stolt over nogle af jer har indstillet mig. Tusind tak!
Det har faktisk aldrig været et mål for mig, at få over 22.200 følgere på Instagram. Eller at så mange skulle få lyst til modtage et nyhedsbrev på bloggen her. Det har med andre ord udviklet sig og det er en kæmpe ære for mig, at i har lyst til at følge med.
Derfor hvis i har lyst til at stemme på mig eller på en af de andre danske haveblogs, vil jeg blive meget taknemlig. For i kan faktisk nå det endnu, da afstemningen først lukker d. 15. juni. Det store adward show foregår iøvrigt på CPH Garden d. 20. juni 11.30.
Hvis i har lyst til at stemme, så kan i stemme lige her. Husk i øvrigt at ALLE kan stemme.
Nå ja, hvis i kommer til CPH Garden d. 20. juni 2019, så kom da forbi og hils på mig. Det er nemlig så skønt at hilse på jer alle sammen!
Forresten er jeg lige nu på vej til Haven i Hune, da jeg har fået lov til at lave et interview med Claus Bonderup. I kan tro jeg glæder mig til at dele mødet med ham og ikke mindst haven – med jer her på bloggen.
– Kram fra mig –