Tag

Åben have

Åben have

En weekend der vil blive husket!

Hold op en weekend vi har haft, hvor mange kom forbi vores lille have. Til vores åben have arrangement kom omkring 200 haveinteresserede forbi haven. Det var fantastisk at se vores have summe af liv – sådan er den bedst.

Rigtig mange havde spørgsmål til planter og andre til spændende løsninger til egne haverum.

Jeg håber at i alle fik det som i kom efter og ikke mindst at i fik mærket og oplevet vores byhave.

Orangeriet blev brugt og det var fantastisk at se mange af jer tage en kop kaffe ved langbordet. Rigtig mange af jer spurgte til min hængende have som jeg har lavet i et af drivhusene og den har jeg tidligere lavet et blogindlæg om. Se hvilke materialer jeg har brugt i blogindlægget HER.

 

 

Fik du ikke mulighed for at besøge os i sidste weekend, så får du nu mulighed for det igen.

Vi holder nemlig åben have for sidste gang i år:

 

lørdag & søndag d. 1. –  2. Juli 2017

kl. 10 – 17

 Steenstrupsvej 7, 9000 Aalborg

Entre 25 kr.

 

 

Iøvrigt får du næste gang mulighed for at besøge 3 haver indenfor 10. min. transport i bil. Jeg er nemlig gået sammen med Eges have og Idé haven om at åbne vores haver op på samme dag – i samme tidsrum.

 

Åben have i Aalborg

 

De kommende dage bliver med benene oppe, det var fantastisk at åbne haven op – men nu skal tempoet ned igen. Haven skal nydes fra en bænk.

Iøvrigt skal jeg snart til CPH Garden, mon vi ses der?

Kram til Jer!

Åben have

Åben have i Aalborg

Har du lyst til at drikke en kop kaffe i orangeriet eller på min overdækket terrasse, er du meget velkommen denne weekend i min have i Aalborg.

For mig har det altid handlet om haveglæde og hvordan man udnytter sin have mest muligt. Derfor er det skønt at åbne haven op for dig, så du kan opleve min legeplads med dine øjne.  Lige nu står haven grøn og smuk, den har lidt vildskab over sig – præcis som jeg kan lide det.

 

2017

Haven er åben

lørdag og søndag fra kl. 10 – 17

Entre 25 kr.

Adresse: Steenstrupsvej 7 – 9000 Aalborg

 

 

 

 

Min have er delt ind i mindre rum og alle har en funktion. Om det er den spiselige have, hønseslottet eller mit orangeri – så er der et formål med alle de små rum i haven. Jeg har mange forskellige slags tomater som alle er dyrket fra frø engang i februar og starten af marts. En del chili sorter har jeg også, som er fra februar måned. Det bliver muligt at købe dem til billige penge.

I haven er der hoste, bregner, stauder, mange roser og blåregnen står i blomst lige nu. Se video af min blåregn HER. Min have er ikke stor, da det en villahave på en ganske almindelig villavej midt i Aalborg.

Jeg er haveamatør, som elsker at være kreativ i min have. Derfor vil der være ukrudt i haven, men til gengæld masser af haveglæde.

 

Det bliver en skøn weekend!

 

 

 

Åben have

Åben have i Aalborg – besøg 3 haver på en weekend

I år bliver det muligt at komme til åben have i Aalborg i hele 3 haver på en weekend! Jeg har nemlig lavet et samarbejde med 2 andre skønne haver i Aalborg, så det bliver muligt at besøge 3 haver indenfor 10 minutters kørsel i bil på en dag.

Vi har hver vores stil, men fælles for os er en haveglæde og en masse drivhuse!

Åben have i Aalborg

Kender du ikke Eges have så se HER og se billeder fra Idéhaven HER.

Hvis du besøgte min have sidste år, er der en del nyt at se.  Græsset er udskiftet med slotsgrus og potteværkstedet har fået en kraftig forvandling – bare for at nævne nogle af de små forskelle. Jeg holder iøvrigt også åben have andre dage, se den fulde kalender HER.

Jeg sælger i år mange af mine spændende tomat- agurk- chili-planter fra orangeriet. Da jeg har lavet mange planter igen i år. Det er spændende sorter i alle skønne farver, som jeg håber andre kan få glæde af.

Har du ikke prøvet at komme til et åben have arrangement før, så spring ud i det. Det er spændende at se andre haver og man får en masse gode ideer med hjem. Haven er åben for alle.

Jeg glæder mig til at åbne min have igen for andre haveinteresserede – for haveglæde skal deles.

Mon vi ses…

 

 

 

Åben have

Åben have 2017 – Kom og besøg Livsnyderhaven

Der er koldt udenfor, haven er i vinterhi og derfor er den lige nu lukket.

Men bare rolig jeg åbner haven op igen, datoerne kommer lige her senere på året. Forresten så ligger min have på en ganske almindelig villavej i Aalborg.

 

 

 

Åbningstider:

Datoer for 2018 kommer snart

 

 

Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev på mail –

så får du besked om åbningstider og meget mere direkte ind i din indbakke

åben have livsnyderhaven