Vi høster i villahaven
Tomater, agurker, ananaskirsebær og chilier er lige nu varme og modne. Det er skønt at gå i haven for at hente mad og lige nu lever vi af salater hvor havens grøntsager indgår. Det arbejde man har haft siden frøet blev lagt i jorden i marts/april måned giver gevinst nu.
Det er faktisk nu at man allerede med fordel kan overveje hvilke frø man skal have næste år, for der er sikkert noget som fungerer bedre end andet! I år fik vi sået for mange chili, men det har været sjovt og vi har lært en masse om de forskellige chilier.
Vi har haft mange spændende tomatsorter og vores favorit er helt sikkert Orange Zebra Tomat. Så den får helt sikkert et par pladser i orangeriet til næste år. Derudover har de små tomatsorter Tiny Tim og Mini Bell været en succes, da de har stået i krukker rundt omkring i haven og været nemme at håndter. Vi spiser stadigvæk af sorten Mini Bell!
Chilierne har de smukkeste farver lige nu. De store chilier smager fantastisk på grillen, hvis man fylder dem med ost og en pølse og bagefter vikler bacon omkring chilien. De små chilier syltes og puttes på glas eller de bliver lavet til chilisalt. Tomaterne kommer i salaterne eller bruges til tomatsovs og puttes i fryseren.
Indimellem husker jeg at tage frø fra tomat- og chilierne, så jeg har frø til næste års planter. Det er faktisk utroligt hvor meget mad man kan producere i sin egen have, i et ganske almindelig villakvarter år efter år.
Det er også nu man skal huske at tage frø fra sommerblomsterne. Jeg har idag høstet frø fra Stolt Kavaler Cosmos, de står så flot lige nu, faktisk er de næsten 2 meter høje! Det er en meget nem sommerblomst og når først man en gang har købt en pose frø, så har man planter til resten af livet. Hvis man dog husker at tage frø hvert efterår…
Det er smukke billeder, og vidunderlige glæder du viser! Og man føler sig rig, når man sådan kan hente maden i haven:-) Vores chili er ikke lykkedes ret godt i år, dvs en af planterne er, men der er så stærk at den er uspiselig. Næste år bliver det sikkert bedre;-)
Jeg er imponeret over jeres chilitræer.
Ha en god dag!
Hilsner Anette
Surely that is a tomato to present to your true love – or perhaps it just means you love tomatoes.
It is true – I love tomatoes!
Uha, er så vild med dine lilla chilier – hvad hedder de? Er selv helt pjattet med at dyrke chilier og høsten hvert år er alt alt for stor, så jeg giver væk til alle og enhver. Selv spiser vi dem også på grillen, som du beskriver. Det er vildt lækkert.
Hilsen Heike
Hej Heike
De lilla chilier hedder Ecuador Purple. Ja det er et rent farveorie lige nu hos mig! Man finder hurtigt ud af at man kan bruge chili til meget.
Hilsen Maria
Sikke en herlighed af frø og frugter af dine anstrengelser. Det ser lækkert ud og selv om jeg ikke er den store fan af chilli så er jeg alligevel facineret af hvor fin høst de giver jer som kaster sig over det.
Du har da virkelig et lækkert og smukt væksthus….. I LIKE 🙂
Mange havehilsner fra Susan
Hej Susan
Der ER fascinerende når man får lavet egne planter som giver en masse skønne farver og ikke mindst frugter! Jeg syntes at mit orangeri kræver skønne grøntsager og frugter – det må meget gerne bugne af overskud. Men til foråret bliver der smidt færre chili frø i jorden og istedet måske nogle peberfrugtfrø og andre nye lækre tomat sorter. Men jeg har ikke lagt mig fast på noget endnu!
Hilsen Maria
Sikke da nogle flotte chillier, Maria! Jeg ønsker mig et drivhus så jeg kan dyrke den slags 🙂
God weekend!
Hej Nana
Ja det kan være en fed udfordring at få et drivhus så man kan udleve sine drømme i det. Jeg håber du selv får et drivhus en dag, så du kan høste chili, tomater og andre solvarme grøntsager. Det er ren livskvalitet.
God weekend til dig også.
Hilsen Maria
Det er nogle overordenlig flotte chilier 🙂
Mange tak – det er faktisk kun 2. år jeg forsøger mig med at så chili. Jeg kan varmt anbefale at gå igang med at så egne frø til foråret.
Hilsen Maria