Nu med hjemmelavede vindruesyltetøj
Lige nu hygger vi ekstra meget, da vi har en del mere tid, eftersom at havens planter er ved at trække sig tilbage og haven ikke kræver så meget. Der bliver jo mindre og mindre at gøre ude i haven. Jeg må indrømme at jeg virkelig nyder den tid vi går i møde. Vi elsker stearinlys på bordet og ikke mindst den ro der er om aftenen. Tænk at der allerede bliver mørkt udenfor kl. 20! Nu kan vi godt begynde at lege med lys i lanterner ude ved fordøren og jeg glæder mig!
I den her uge har vi i øvrigt høstet mange af vores vindruer på terrassen.
Jeg tænkte at jeg vil dele en opskrift med jer, som jeg lige har afprøvet i vores køkken. Vi har jo så mange vindruer, som vi ikke kan ikke nå at spise. Så derfor har vi nu lavet vindruesyltetøj!
Anders og jeg hjalp hinanden med at klippe en del af vindruerne ned på terrassen. Derefter blev det til en lille tur til Ikea, hvor jeg fandt en masse små marmeladeglas – de er nemlig perfekte til at opbevare syltetøj i. De blev selvfølgelig skoldet med kogt vand, inden jeg tog dem i brug.
Opskriften på vindruesyltetøj
Det skal du bruge:
3 kg. vindruer
1050 g. sukker
3 spsk. vand
14 tsk. Dr. Oetker geleringspulver
Tilberedning:
Rens vindruerne.
Bland geleringspulveret med 9 spsk. sukker (det skal bruges senere).
Kom vindruerne (med stilk) i en stor gryde sammen med 3 spsk. vand og sammen med resten af sukkeret.
Kog blandingen uden låg i 10 minutter.
Tag gryden af varmen og si massen godt.
Nu står du med en klar saft – hæld den tilbage i en gryde og bring den i kog.
Fjern skum fra toppen med en ske (se billedet).
Drys geleringssukkeret i dit syltetøj, mens du rører rundt.
Kog massen igen i et minut.
Du kan med fordel lave en test, for at se om din syltetøj har den rette konsistens. Det er ret nemt, bare tag lidt syltetøj op på en ske og lad det køle af. Hvis den er for tynd og den glider af skeen – så varmer du din gryde op med syltetøj igen og tilføjer lidt mere geleringspulver blandet med lidt sukker.
Nu mangler du faktisk bare at hælde dit syltetøj på små glas, – hvis du altså er tilfreds med konsistensen.
Den her syltetøj smager virkelig godt sammen med ost og derfor elsker jeg at spise en skive franskbrød med brie og lidt syltetøj på toppen. Men den kan bruges på mange andre måder, fx. som morgenmad ovenpå neutral yoghurt sammen med et drys crusli, eller i den brune sovs kan en spiseske syltetøj nogen gange opveje den skarpe smag fra salt.
Men det er vist bare fantasien der sætter grænser.
Hav en skøn weekend!