Kategori

Livsnyderhaven

Livsnyderhaven

De små stjernestunder

Det er nu haven står flot, den har faktisk lidt vildskab over sig – præcis som jeg kan lide det. Man kan faktisk have svært ved at komme gennem gangene i haven, da der er blomster der vælter ud over dem. Det er poetisk. De små stjernestunder i haven gør det hele værd. Selv om alt ikke er perfekt. Det bliver det aldrig – for så bliver det kedeligt.

Mit fokus er på alt det smukke! Jeg hører ofte folk sige, “Lige det bed fungere ikke – kik den anden vej” eller “Tjah, krukkerne nåede jeg ikke at plante til”.

Jeg har en bøn – lad os prøve at holde fokus på alt det smukke i haven. På alt det som giver glæde. Der er altid noget man kan mærke, som gør en glad.

Men kan vi få øje på det?

 

 

Tillad dig selv at se det smukke i din have. Jeg vælger mine stjernestunder i haven. Det er jo min egen have. Drømme have.  Jeg vælger at se på alle de smukke roser der står så smukt lige nu. Sommerblomsterne i krukkerne. Digitalis der strutter af glæde i bedene.

Jeg ved godt at nogle at mine krukker kunne trænge til en gang kærlighed, at sneglene har spist nogle af hostaerne, at mine agurker i orangeriet trænger til gødning og at hønsene har lagt sig skruk. Det betyder at de ikke giver æg lige nu.

Men det er lige meget.

 

 

Jeg vælger at nyde min have – med alt hvad den giver.

 

God weekend

 

 

Livsnyderhaven

Vil du hjælpe mig?

Det er fantastisk når nogle af jer gør mig opmærksom på noget jeg ikke selv har opdaget. En venlig sjæl skrev til mig igår, at jeg igen er indstillet til en adward. Tak! Det er dejligt at få et skulderklap, når nu man deler ud af sit haveliv på en almindelig villavej. Det tager jo tid at skrive blogindlæg og skyde billeder. Det tager tid når haven skal passes. – men jeg ELSKER det. Det er dejligt med et skulderklap uanset hvad.

Nå ja – forresten vil du hjælpe mig? Så er jeg rigtig taknemlig – hvis du smider en stemme på mig lige HER

Det er SÅ fedt når i tager jer tid til at ligge en kommentar her på bloggen engang imellem, for det er dejligt med den direkte kommunikation. I kender jo mig og min have. Selv om jeg ikke kender jer.

Nogle måneder er der faktisk over 12.000 der læser med på siden her. Det er mange. Faktisk rigtig mange mennesker! På Instagram er der flere end 11.900 der følger mig og mit til tider skøre haveliv.  Nå ja, har du lyst til at følge med der, kan du nemt gøre det HER

 

 

Du må da også meget gerne tage dig tid til at ligge en lille kommentar herunder.

Det kunne faktisk være spændende hvis du skrev hvad du brænder for i haven, er det at lave gode hyggekroge – plante sjældne planter – dyrke jorden – eller at have høns? Eller måske det er noget helt andet?

Nå ja billederne er fra i sommers – hvor haven var grøn og frodig! Vi trænger til at haven bliver grøn igen, ik?

 

 

 

Åben have, Livsnyderhaven

Åben have – 400 gæster på besøg

Sidste weekend havde vi åben have og det var en fantastisk oplevelse. 400 gæster besøgte vores villahave i løbet af de 2 dage. Haven summede af haveglæde! Jeg elsker når der er gæster i haven og det er som om haven liver op. Det er dejligt at få andres øjne på haven og det giver mig rigtig meget inspiration.

Nogle kørte langt, endda rigtig langt for at besøge vores byhave og jeg håber at alle fik lidt inspiration med hjem til egen altan eller have. Selv om der var mange gæster i haven, håber jeg at man kunne mærke havens magi – på trods af at der engang imellem var trængsel på stierne.

Der var mange spørgsmål – rigtig mange. På sådan en dag hvor haven er fyldt op med mange mennesker, så er det svært at huske det hele. Derfor vil jeg i den kommende tid skrive om nogle af de emner som var oppe at vende. Hvis du har et spørgsmål så skriv endelig en kommentar, så skal jeg se om jeg kan besvare det i et blogindlæg. Til alle jer der har skrevet til mig angående småkagerne som blev serveret, har jeg lovet at opskriften kommer i næste indlæg. Hav citroner og rosmarin klar….

Haven står på sit højeste lige nu, alt er frodigt og grønt. Selv vores Dahliaer er sprunget ud. Vi er begyndt at have overflod af agurker, det hele er lige som det skal være.

Jeg nåede ikke at besøge haven – hvad så?

Jeg får rigtig mange henvendelser – da der er rigtig mange der gerne vil se haven selv. Det er rigtig dejligt. Hvis man er minimum 20 personer åbner jeg gerne haven op for haven til et VIP arrangement. På nuværende tidspunkt kan vi ikke åbne op for mindre grupper, men kontakt mig på en mail, måske er der flere mindre grupper der netop gerne vil se haven den samme dag.

Lige nu forsøger jeg at få hold på alle de mails jeg har fået tilsendt og jeg skal gøre mit bedste for at besvare  de mange spørgsmål der er kommet. Lige nu er der over 11.000 der læser med hver måned på min blog. Tak for det. Det er skønt at hjælpe hinanden med at få indrettet haven, få købt nogle lækre ting til uderummene eller blot få et lille fif til planterne. Det giver en fantastisk haveglæde som alle kan få del i – også selv om man er ny i haven.

 

 

 

Livsnyderhaven

Cph garden award

cph garden award

Når Haveselskabets store haveshow Cph Garden åbner i Valbyparken i 2017 vil der blive uddelt Awards og jeg er blevet nomineret til årets bedste haveblog! Jeg er utrolig rørt over at blive indstillet bland de 5 nomineret til årets bedste haveblog. Faktisk fatter jeg det ikke… Men jeg er så glad, da jeg elsker at dele mit lille univers her og på Instagram.

Mange spørger om jeg lever af det og det gør jeg ikke. Faktisk tjener jeg ingen penge på det og har heller ingen ønske om det. Det er min hobby og det skal være drivkraften.

I min have har jeg gang i en masse små projekter, som jeg snart viser her på bloggen. For potteværkstedet er blevet strammet op, det er blevet sort, hvid og grå – fået lækre trækasser og andre skønne vintage fund. I orangeriet er der ved at blive lagt fliser fra Marokko omkring vasken. Jeg glæder mig så meget til at vise jer det.

Mine høns er blevet luftet i haven idag og det var vist meget godt at komme ud hvor det hele startede – nemlig i haven. Man kan godt blive lidt for rørt over sådan en nominering.

 

Du kan stemme

Forresten hvis du kan lide mit lille univers her og syntes jeg skal have en Cph garden award, så sæt din stemme HER

 

 

 

Nu varer det ikke længe før haven nærmest eksploderer – hold op jeg glæder mig til at vise det! God weekend.

 

 

 

 

 

Inspiration, Livsnyderhaven

Hvem sidder bag tastaturet…

Rigtig mange læser med på bloggen og derfor er det vist på tide at linke til en side, hvor jeg fortæller lidt om mig selv. For hvem sidder bag tastaturet? Her sidder en have amatør, jeg elsker at lave stemning i min have, men jeg er også så meget andet! Hvis du er nysgerrig, så læs et indlæg jeg tidligere har lavet – se HER.

Jeg er havemenneske fordi det giver mig livsenergi og det kan jeg mærke at jeg mangler lige nu. Jeg mangler de stærke farver, det frodige og tanken om at skabe sine egne planter.

Men så er det godt at man kan kikke sine sommerbilleder igennem og få energi. For det var en fantastisk sommer!

Det skal nok blive havesæson igen og allerede om en måned begynder jeg at forspire mine chilifrø. Derefter går det løs med tomater, rødbeder, agurker og sommerblomster igen. Lige nu forsøger jeg at sorterer mine frø og få et overblik over hvilke chili og tomat sorter jeg skal have i år. Det er faktisk en vigtig del af det at have grøntsager i haven. Men det går galt hvert år og det har jeg lært at leve med. Men jeg forsøger!

Jeg har held til at få frøene til at gro, på trods af jeg er have AMATØR. Så jeg overvejer om jeg skal lave et blogindlæg med mine små fif, her tænker jeg på de små ting der gør en forskel, så de dyre frø bliver til livskraftige planter.

– men er der nogle der kunne tænke jer at læse med?