Den spiselige have

Mad fra haven er hverdagslykke

Det er de små simple ting i livet som kan give smil på læben! Lige nu er det mad dyrket i min egen have, som gør at jeg føler en smule lykke – nærmest hver dag.

Jeg må stadigvæk nive mig i armen, når jeg går i haven for at tjekke op på de sidste rødbeder – spiselige sommerblomster – eller for den sags skyld squash! Favnen bliver stadigvæk fuld af lækker mad.

Åhhh det er lykke – selv om det er ret simpelt.

Jeg føler mig stærk, når jeg dyrker min egen mad i haven. Det var lidt svært til at starte med, men al begyndelse er jo svær. Når først man får erfaring med at dyrke sin egen mad, så bliver det ret nemt. Sådan var det for mig.

Det er utroligt SÅ glad i låget man kan blive, når man hiver en kæmpe rødbede op af jorden eller plukket en håndfuld gule tomater. Gule tomater som man vel og mærke selv har lavet, da man i marts måned stod med et microfrø i hånden…

 

 

Haven har givet mig – eller faktisk os en glæde og den syntes jeg at jeg skylder at dele med jer. I håb om at nogle af jer får samme glæde. Det er voldsomt fedt at trække sin første rødbede op af jorden – uden pis!

Det er det virkelig.

 

 

Måske bliver jeg bare overvældet over al den hverdagslykke jeg har haft i haven i de sidste mange måneder. Selv om jeg ved det ikke er helt slut. Jeg har i hvertfalde 6-7 kilo vindruer der venter på at blive plukket under min overdækket terrasse. 2 kilo tomater der venter på jeg kommer forbi og plukker dem. En del rødbeder der skal trækkes op af jorden.

Hønsene har valgt at ligge sig skruk, så derfor får vi ingen æg lige for tiden. Det er også helt okay. Vi har faktisk besluttet at få nyt større hønseslot i haven, så vi kan udvide antallet af høns. Lige nu har vi kun to smukke dværg Orpington høns tilbage og vi vil gerne have 5 høns. Jeg skal nok fortælle mere om vores nye hønseslot, når vi kommer tættere på projektet. Det bliver nemlig så godt.

Jov – det er sgu en fantastisk tid!