Kategori

Forår i haven

Forår i haven

Nu er vi igang igen!

udekøkken

Der begynder at være rigtig forårstemning i vores have, det vælter op med vintergækker og krokus lige nu. Det er virkelig en dejlig tid vi går i møde. Jeg ved godt at der har været lidt stille her på bloggen, men det er fordi at jeg har været optaget af et lille projekt. Vi har nemlig købt sommerhus og hvad tror i vi kalder hytten? Tjah, vi syntes kun at den kan hedde Livsnyderhytten! I er selvfølgelig velkommen til at kikke med i vores sommerhus projekt, på vores nye Instagram profil: Livsnyderhytten

Jeg forsøger at nyde vores terrasse når jeg har tiden til det, for hvor har jeg savnet forår og ikke mindst sol. Jeg tager tit en kop kaffe med ud, bare for at mærke solen. Der er jo ikke noget skønnere end at sidde i læ og mærke solens varme. Jeg kan mærke at jeg er begyndt at glæde mig til mange ting – og lige for tiden glæder jeg mig fx. til at vi skal grille igen! Vi har nemlig været al for dårlige til at grille igennem vintersæsonen.

Jeg kan mærke energien langsomt komme igen, kan i ikke også? Altså – når man ligger på sine knæ med fingrene godt nede i mulden, er man sket ikke i tvivl – det bliver en dejlig tid vi går imøde.

 

 

Boligmagasinet

 

Magasinerne er i øvrigt også begyndt at skrive om forår og lige nu er der en ny artikel i Boligmagasinet fra vores have. De var forbi vores have sidste år, til en snak om haveglæde. For det er jo det som det hele handler om, ik?

 

Dejlig påske til jer!

 

 

Forår i haven

Det er en stor ære

Sidste år var magasinet Boligliv forbi vores have og det kom der en artikel ud af. Artiklen er et tillæg, som hedder “Haveliv” og det kan man netop købe nu sammen med bladet Boligliv. Jeg er utrolig taknemlig for at vi har fået lov til at fylde hele 8 sider i deres blad!

Det er jo ikke en hemmelighed, at haven er blevet en livsstil for mig – som jeg elsker at formidle til andre. Derfor bliver jeg utrolig glad, når et boligmagasin vælger at snakke om haven. På Instagram har jeg lige nu over 30.000 følgere og det er noget som jeg aldrig havde turde drømme om. Det er noget jeg er utrolig taknemlig over.

Desværre er Coronavirus stadigvæk i Danmark og det fylder (med rette) meget i vores bevidsthed. Vi kommer ikke uden om, at det er en speciel tid vi er i. Ingen ved hvornår vi igen helt præcist vender tilbage til “det normale”.

Lige præcis derfor – er vi usikre på om vi afholder vores åben have arrangement i år. Vi ved jo ikke om sådan et arrangement bør forgå, da det skal overholde de retningslinjer som sundhedsmyndighederne giver. Så derfor afventer vi situationen lige nu.

Derfor holder vi måske ikke åben have i år.

Jeg syntes selv at det er underligt, hvis vi ikke afholder et åben have arrangement. For jeg sætter virkelig pris på at mange af jer kommer forbi og oplever haven selv. For mig handler det om at dele vores lille verden med jer og så er det i øvrigt også skønt at møde jer!

 

– Men lige nu er det vigtigste for os alle, at vi passer godt på hinanden i den kommende tid og holder afstand til hinanden.

 

 

 

Her i huset er jeg mest optaget af de små tomateplanter, som er på kontoret. Det er dem jeg såede sidst i februar.  Det er nemlig SÅ livsbekræftende. De er blevet til små planter og jeg har allerede pottet dem om. De står nu i gødet jord og gror med ret stor hastighed lige nu.

De skal dog ikke ud i orangeriet før omkring “mors dag”, da de jo ikke kan tåle kulde. Men indtil da – står de varmt og trygt på mit kontor.

Jeg kommer i øvrigt til at tænke på Audrey Hepburn som sagde:

“To plant a garden is to believe in tomorrow” 

 

Klem Maria

 

 

 

 

 

 

 

 

Forår i haven

Plantehelte søges!

I den her tid hvor coronavirus spreder sig, har vi ekstra meget brug for at få glæde ind i vores liv. Der er mange der opholder sig det meste af tiden i hjemmet lige nu – så hvorfor ikke sprede glæde der? Derfor vil jeg gerne opfordre alle til at fortsætte med at købe blomster og planter, – med andre ord vil du være en plantehelt?

Gartnerierne har gennem de sidste par måneder drevet planterne frem, de har lagt en masse energi i planterne. Det giver os som forbrugere et stort udvalg at vælge imellem. Det er vi mange der sætter pris på! Men lige nu har gartnerierne og planteskolerne det svært. For mange tænker kun på at få fat på toiletpapir, håndsprit og konservesdåser.

 

 

Hjælp med at redde planter

Planterne kan ikke bare sættes på et lager, som en ting kan. Planterne er jo levende og kan ikke gemmes til efter coronakrisen er overstået, så derfor er der fare for at de går til spilde. Gartnerier frygter faktisk lige nu konkurs.

Jeg vil gerne slå et slag for planterne og blomsterne.

Så derfor er min bøn – bliv ved med at købe blomster og planter

Når det er sagt, så skal vi fortsat huske at holde afstand mellem os mennesker. Vi skal opholde os i vores hjem og kun gå ud hvis det er strengt nødvendigt.

Netop derfor er det så fint at der findes mange små virksomheder, der leverer planter til din dør, eller de tilbyder at leverer planterne udenfor på parkeringspladsen ved din bil. For så behøver du ikke at gå ud af din bil og ind på en planteskole – og det minimere jo smitten.

 

 

Vi må ud på det store internet

Jeg har lige set at Plantorama tilbyder “klik & hent” – det betyder at man kan købe planter uden at skulle gå igennem deres center.  Det betyder at man bestiller sine vare foran computeren, derefter får man en SMS/mail når planterne er pakket. Derefter kører man selv hen til Plantorama og de bestilte vare bliver leveret ude ved bilen.

Man kunne jo også bestille forårsløg, tulipaner, en lille plante med  – når man bestiller sine mad-indkøb via en webshop? Jeg har selv lige købt ind til en hel uge på Bilkas hjemmeside. Jeg skal afhente madvare på onsdag og de levere i bagagerummet. Det er jeg spændt på og det virker ret genialt når man skal hente madvare.

Mange har forresten skrevet til mig på Instagram og foreslået steder, hvor man kan handle planter eller blomster på nettet. De har foreslået Gug planteskole, Plantetorvet, Jespers planteskole, Hobbyhaven, Spirekassen, Vilde Violer osv. Jeg har dog ikke selv været inde og tjekke hvad de tilbyder, men jeg vil opfordre jer til at prøve at kikke på deres hjemmesider.  Det kunne måske være en mulighed hvis i skal anlægge et nyt bed i haven, plante krukkerne til eller noget helt tredje. Vær en plantehelt!

Der har været meget snak om hamstring af toiletpapir, men måske vi skulle ændre tankemønster og også købe noget som vi plejer at værdsætte. Derfor er min opfordring – vær en plantehelt og vær med til at redde et par planter via det store internet.

 

I øvrigt pas på jer selv!

– Klem Maria

 

 

 

Forår i haven

Kom godt igang med forspiring

Yes, endelig skal vi til at have jord under neglene igen! Det er en skøn tid med forårsfornemmelser og her hjemme bruger jeg rigtig meget tid på at tjekke om mine små frø udvikler sig som de skal. Jeg må indrømme det er en hamrende lang proces og her skal man virkelig smøge ærmerne op og væbne sig med tålmodighed. Men det er også en fantastisk tid!

Jeg er begyndt med at så tomatfrø, lidt sommerblomster og krydderurter – det var faktisk nogle gamle frø jeg havde i skabet fra sidste år, som jeg brugte. Nye frø skal selvfølgelig også købes og ligges i muld. Jeg er slet ikke færdig – jeg er faktisk bare lige begyndt og jeg elsker det.

Når man læser bag på frøbrevene kan man godt få en fornemmelse af, at det er nemt at så og at man bare smider frøene ned i noget jord. Men sandheden er, at det jo ikke altid er så let og det kommer næppe til at lykkedes, hvis man ikke ved hvad et frø har brug for. Der er nogle små fif, som er gode at kende i processen som jeg gerne vil dele med jer (bare rolig, så komplicerede er det heller ikke…)

 

 

Hvad kan man forspire i?

 

Man kan så frø i mange forskellige ting, fx. brugte vindrue/tomater bakker fra det lokale supermarked, bunden fra en mælkekarton eller også kan man indkøbe store forspiringsæt med varme og lys.

Det kommer an på temperament og erfaring. Husk man skal jo starte et sted og måske finder man ud af man elsker det med tiden? Det var sådan det udviklede sig for mig, i dag kan jeg sket ikke undvære spiringsprocessen.

Det eneste jeg fraråder er at bruge æggebakker og toiletruller til at så i. For de har det med at suge al vand til sig og det er jo noget frøet skal bruge i spireprocessen. Det er blot min erfaring – det har aldrig lykkedes for mig at bruge dem – men måske nogle af jer har haft mere succes med det?

Jeg har selv afprøvet rigtig mange forskellige spiresæt og i år har jeg lige taget et nyt stort sæt i brug og det er fra “Grow Camp” . Det har undervarme, LED-plantelys og virker til at være rigtig solidt. Jeg glæder mig til at se hvor hurtigt frøene spire, når nu der er det perfekte lys hen over dem.

 

 

8 små ting der er gode at vide

(og som jeg ville ønske jeg havde vidst, da jeg startede med at så frø)

 

Jord

Man skal bruge så-og prikle jord, når man skal forspire små frø – da det er jord der ikke er gødet og derfor er det perfekt til små spire. Hvis man fx. bruger almindelig krukkemuld vil det svitse de små spire, pga. gødningen i jorden. Så det er en rigtig dårlig ide at anvende gødet jord.

 

Perlite 

Jeg har gennem årene brugt produktet Perlite, som man kan købe ved gartnerierne i en lille pose eller på nettet i større poser. Jeg har købt en kæmpe sæk som jeg har brugt i flere år – men det er nok liiiiige i overkanten for de fleste!  Perlite er et jordforbedringsmiddel som man blander i så- og prikle jord. Jorden bliver let og luftig – og det er perfekt til at frøet kan spire. Det har også en anden perfekt egenskab, Perlite har en stor evne til at absorbere vand, dvs. risikoen for udtørring mindskes. Derfor anvender jeg altid dette når jeg skal spire frø.

 

Jorden skal være let og luftig

Man kan nemt have lyst til er at banke jorden på plads, når man putter jord i så-bakkerne. Det har jeg altid lyst til! Men det er en dårlig ide, for det gælder jo ikke om hvor meget jord man kan fylde i. Nej, jorden skal være let og luftig, så frøet nemt kan finde op til lyset. Derfor forsøg ikke at trykke/banke jorden på plads, når du fylder såbakkerne med så-og priklejord (som i øvrigt er blandet med Perlite). Forsøg at ligge jorden forsigtigt ned i plantebakken, selv om det ER svært…

 

Forstøver

Når frøet skal have vand er der mange der undervander, men jeg syntes det er langt bedre at bruge en forstøver, da det tvinger frøet til at komme op. Husk at forstøve med vand længe hver dag, der skal faktisk en del til – især hvis du bruger undervarme. Men jeg syntes det er hyggeligt at gå en tur med forstøveren. Når frøet begynder at spire og bliver til en lille plante – så skal planten over i en større potter og have jord med gødning i. Her plejer jeg at undervande og nu bruger jeg kun forstøveren engang imellem.

 

 

Lys

Sæt spirene i vindueskarmen eller køb plantelys. Jeg har set hvad plantelys kan gøre – det er ret vildt! Den eneste ulempe er et lyserødt/lilla lys på kontoret, men det må man jo leve med. Jeg kommer til at tænke på 80’er disko, måske det bare er min skøre hjerne?

 

Varme

Frøene skal have varme, så popper de nemmere ud af deres skal. Man kan købe varmemåtter, eller hvis man har gulvvarme et sted i huset/lejligheden kan man sætte plantebakkerne der om natten. Det første år jeg brugte undervarme, var jeg virkelig overrasket over hvor hurtigt det gik med at få frøene til at spire.

 

Frø

Den største fejl man kan lave er at så frøet for dybt (  bemærk jeg har selv gjort det 1000 gange!) Nogle frø er så små at de nærmest minder om støv, disse frø skal sås ovenpå jorden. Andre frø er store og skal have mere jord over sig. Derfor kik på frøet inden du ligger jord oven på det og husk så at tilgive dig selv når du kommer til at så frøet for dybt!

 

Kik til dem hver dag

Det kræver masser af tålmodighed – da du skal kikke til frøene hver dag. Men det er da også hyggeligt at give dem en omgang med forstøveren. Når det første frø spire – er man SÅ stolt. Det lyder fjollet, men det giver faktisk en ubeskrivelig glæde!

 

 

 

Vores hønsemadammer er i øvrigt begyndt at ligge æg, det betyder jo at foråret for alvor er på vej!

Behøves jeg at sige en æggemad med de her æg – smager fantastisk?

 

– Klem Maria

 

Forår i haven

Sådan laver du nemt dine egne pelargonier

Nu begynder alt det sjove, for gamle planter kan blive til mange nye planter! Vi kan så småt begynde at gå igang i haven og ikke mindst få styr på planterne i vindueskarmen. Der er faktisk meget man allerede selv kan gøre, fx. trænger de gamle planter i vindueskarmen til nyt frisk jord. Nå, men nok om det – tilbage til pelargonierne!

Det er nu de gamle pelargonier, som har overvintret i vindueskarmen, kan klippes ned. Følg bare denne to-do liste og du vil få mange lækre planter om et par måneder.

Der er forskellige måder man kan gøre det på, men denne virker for mig – så mon ikke også den virker for dig?

 

 

Sådan laver du dine egne Pelargonier

 

  • Klip 8-10 cm under bladpar på de gamle pelargonier du har. Fjern de nederste blade hvis der er nogle. Det virker brutalt, jeg ved det – men det er altså sådan du får et godt resultat. Du står nu med en stikling i hånden.

 

  • Gør en potte klar med spagnum, der på forhånd er vandet godt igennem. Lav et hul med en blyant i jorden, der er der stiklingen skal ned senere.

 

 

 

  • Stiklingen dypper jeg ned i en bøtte rod-danner, så der kommer hvidt pulver for enden af stilken på planten. Roddanner kan købes i gartnerier og på nettet. Det er ikke dyrt, da man bruger utrolig lidt af gangen, så en bøtte rækker til mange år.

 

  • Derefter stikker du forsigtigt stiklingen ned i hullet i potten og presser let sammen omkring stiklingen. Potten sættes i vindueskarmen igen.

 

  • Nu er der kun tålmodighed tilbage. Efter nogle uger har planten dannet rod og den vandes gennem hele processen som en ganske almindelig pelargonie.

 

 

Til maj kan de nye pelargonier komme ud i krukkerne på terrassen eller gives væk til vennerne. Man får jo aldrig for mange planter, vel? Det er i øvrigt samme fremgangsmåde man kan bruge på andre planter, fx. på den fine plante som hedder Vandrende Jøde.

God weekend – det er utroligt dejligt at komme igang igen!

 

 

 

 

Forår i haven

Huskelisten til marts

Marts er en travl måned, også selv om det er koldt. Der er meget der med fordel kan gøres lige nu, selv om man ikke kan komme i jorden.

Jeg er lige nu igang med at forspire små frø, planlægge havens krukker og meget mere.

I bladet Børn & Fritid har der været bragt en artikel med mig i februar-marts udgaven, faktisk et blogindlæg som jeg skrev sidste år. Der lavede jeg nemlig en to-do liste, skrevet til dem der er nye i haveverden.

Hvis du har lyst til at genlæse blogindlægget så finder du huskelisten her.

 

 

 

For vi har jo alle været nye indenfor haveverden.

Jeg kan selv huske hvor forvirret det engang imellem føltes. For hvornår skal man smide frø i jorden – hvornår skal man spire kartofler?

De første mange år kom jeg for sent med mange ting, eller glemte dem. Fx. glemte jeg at smide dahlia løg i jorden, før jeg fandt dem bagerst i et skab – i Juli måned! Der var det jo ligesom for sent.

Men husk uanset hvad – er det vigtigste den første kaffe på terrassen, i drivhuset eller på en plads i solen. Den skal du nok nå.

Jeg har faktisk allerede fået min…

 

 

 

Forår i haven

Få succes med dine krukker

få succes med dine krukker

Sponsoreret indlæg

Det er nu krukkerne skal plantes til på terrassen og det er faktisk nemt at få succes med sine krukker. Hold op hvor har det været en lang og kold sæson uden at kunne sidde og spise på terrassen. Jeg savner det og måske er det netop derfor jeg er meget omhyggelig med at få mine krukker til at trives i år.

Det er nu at krukkerne for alvor skal plantes til, så man får glæde af sine krukker på terrassen hele sommeren. Jeg planter blandt andet Dahlia, Stolt kavaler og  små busk tomatplanter i mine krukker. Dahlia har jeg gennem noget tid haft i orangeriet til at spire, så derfor er de klar til at komme i krukkerne. Skulle der blive frost kan man dække dem ned med fiberdug eller sætter dem i drivhuset igen.

 

plantesæk

 

Få succes med dine krukker

Hvis man skal have succes med sine krukker er der nogle få råd som er gode at huske.

  • Det er vigtigt at købe god jord, så sørg for at vælge noget af kvalitet.
  • Husk at gøde dine krukker gennem hele sæsonen
  • Krukkerne skal have vand, da de tørrer nemt ud – så husk at give dem vand i ny og næ.
  • De fleste planter kan lide sol, så sæt krukkerne hvor der er sol og gerne læ.

Jeg bliver overrasket hver gang,  jeg åbner en ny plantesæk. For hold op hvor er der meget forskel på kvaliteten. De ser alle fine ud, men når man åbner op er der utroligt meget forskel. Det kan ikke betale sig at købe de billige plantesække, da  jorden er tung og der ingen næring er i. Jeg bruger Pindstup havejord til mine krukker, for så får de en god start. Det skal de have – så havesæsonen på terrassen bliver god.

 

 

 

Lige nu summer hele vores have af liv, orangeriet er proppet med planter og der er kun 4 uger til haven åbner op for besøgende igen. Jeg glæder mig!

 

 

Forår i haven

Marts måned – der er en masse der skal gøres i haven

Lad os bare se det i øjnene – der er en masse der skal gøres i haven i marts måned, hvis man skal være klar når haven folder sig ud. For nogle kommer det som en overraskelse, at man skal være igang allerede nu. Men jeg har travlt, rigtig travlt – både ude i haven og inde i mine vindueskarme.

Jeg har lavet en lille “to – do liste” til dig der er ny i haveverden, da der er mange der har efterspurgt sådan en. For hvad kan man egentlig gå igang med der ude?

Der er nemlig rigtig mange ting…

Læs mere…