Kategori

Haverejser

Haverejser

Lørdagsinterview med Persille Ingerslev

Der er SÅ mange spændende have interesserede mennesker i Danmark! Min grønne ven Persille Ingerslev er en af dem, som sparker r..! Hun vender alt på hovedet og tænker ud af boxen. Hvem havde set at man kunne dyrke en mindre “køkkenhave” i sit køkken i en lejlighed på Frederiksberg?

Persille kan.

Persille er forfatter til bogen “Om”, hun holder foredrag og så blogger hun. Hun dyrker og gendyrker grøntsager i lejligheden og i sin gårdhave. Jeg er så glad for at hun vil dele lidt ud af sine historie og passion lige her.

 

Interview med Persille Ingerslev

 

 

Hvad fik dig til at blive optaget af at dyrke grøntsager i dit køkken?

Mit udgangspunkt er angst, stress og depression.

For 14 år siden var jeg indlagt med en depression, og selvom jeg fik det bedre, kunne jeg stadig ikke finde min vej i livet. Det endte med at kommunen tilbød mig at komme i en terapihave, hvilket jeg takkede nej til.

Jeg tænkte, at sådan en kunne jeg lave selv.

Så det gjorde jeg.

 

Hvad er den største udfordring når man dyrker grønt i sin lejlighed?

Min lejlighed er øst og vest-vendt. Det vil sige at det er en stor udfordring at der ikke er et enormt lysindfald.

Den største udfordring (for mig) er vintermånederne. Den tid, hvor det kun er meget lidt man kan dyrke og alt vokser vældigt langsomt.

Om vinteren dyrker jeg mest sprogblomster og mine politiske holdninger.

 

Hvordan bruger du dit køkken?

Jeg bruger mit køkken til at dyrke i hele året. Der er altid gendyrk at finde, da vi lever i en verden hvor man året rundt kan købe grøntsager i supermarkedet, som man kan gendyrke.

Dyrker man ting fra frø, er man nødt til at følge årstiderne og vente med at så til foråret er kommet igang, men med gendyrk kan man plante hele året rundt.

Eksempelvis rødbede, hvidløgspurløg, stumpen af et spidskål, ingefær osv.

Gendyrkede afgrøder vokser langsommere i vinterhalvåret, men de kan leve og vokse og det er en stor glæde mig mig.

 

 

Hvilken grøntsag gendyrkede du – som din første?

Gendyrk startede for mig med at sætte rødderne af forårsløg i vand.

De rådnede.

Jeg prøvede igen og endnu en gang endte det i råd. Men så satte jeg dem i jord og SÅ åbnede gendyrk-verdenen sig for mig.

Jeg synes helt klart at forårsløg er den nemmeste afgrøde at gendyrke. Det er bare at stikke stumperne med rødder ned i en urtepotte og så klarer de resten selv.

I sommerhalvåret kan forårsløg være fuldt udvoksede på lidt over en uge. Så kan man klippe dem ned, bruge løgtoppene i madlavningen – og så vokser de sørme ud endnu en gang.

 

Du har omtalt dit køkken som “Det lykkelige køkken” – hvad mener du med det?

Det Lykkelige Køkken er mit hjems hjerte.

Det er der, livet giver mening og man kan sidde og snakke både dagen og natten væk.

Det er i køkkenet vi får næring, både til vores kroppe og vores sind.

Det er i køkkenet – jeg har min køkkenhave.

Derfor er det “Det Lykkelige Køkken”.

 

Hvor finder du selv inspiration?

Hvad angår gendyrk, har jeg været nødt til at inspirere mig selv.

Den info jeg kan finde på nettet, er som regel en opreklameret og amerikaniseret udgave, som ikke holder stik med virkeligheden.

Jeg har været nødt til at starte på bar bund og prøve mig frem.

Jeg tænker at jeg nok kommer til at skrive en bog om gendyrk, for jeg synes det ville være en skam hvis ikke den viden blev tilgængelig for folk.

Jeg har dog en hel del sider på facebook jeg følger, som jeg lader mig inspirere af hvad angår generel dyrkning af ting. F.eks. “Grow, forage, cook, ferment”.

 

Er der noget nyt du vil afprøve i denne sæson?

I denne sæson vil jeg gendyrke broccoli. Det har jeg gjort før med succes, men denne gang vil jeg sætte planten ned i min gård, så den kan blive bestøvet og jeg kan få dejligt mange frø til videre såning – og til værtindegaver.

Jeg elsker at kunne give en frø-gave. Det er en måde hvorpå man kan ære fremtiden, synes jeg.

 

 

Du har udgivet din første biografiske roman “Om” – hvorfor den titel?

 

“Om” hedder Om, fordi den behandler en hel masse emner, men også fordi den opfordrer til:

 

at gøre ting om

den opfordrer til at se sig om

tænke sig om

den handler om at dratte om

og at holde om.

 

Jeg vidste ikke, at jeg skrev på en bog, til at begynde med.

Den kom ud gennem mine fingerspidser lidt efter lidt, og pludselig indså jeg, at jeg stod med materiale til en bog.

Det har været en fantastisk oplevelse at udkomme som forfatter, det var en af mine største drømme i livet, så jeg er både stolt og tilfreds.

 

Har du nogle tips du vil dele med andre som ønsker at gå igang i deres eget køkken?

Start i det små. Bare et par urtepotter eller tre.

Der er tid nok til at blive bidt af at dyrke og gendyrke og det er bedre at du starter på en overskuelig måde, end med at dyrke i 75 potter i hele dit køkken.

Tag det lidt ad gangen, stille og roligt.

 

 

Tak Persille – for din inspiration. Det bliver fantastisk at følge dig på din grønne rejse Knus!

 

Du finder i øvrigt Persilles vidunderlige univers på hendes facebookside lige her

 

Haverejser

Interviews – imens vi venter på haven bliver grøn

Inden havesæsonen for alvor går igang, imens vi utålmodigt venter – har jeg snakket med nogle spændende mennesker som er passioneret omkring blomster, stauder, udemiljøer, havebøger og dyrkning af grøntsager…

De er alle optaget af at udvikle og ikke mindst afprøve sig selv inden for det grønne felt. De har alle krøllede hjerner, som går deres egne vegne. Det er utrolig inspirerende.

Det er der kommet en stribe lørdags interviews ud af. Det er en ven til ven snak, om hvad der driver deres passion  – hvad der kan være udfordrende i haven – hvad de har af nye ideer og mange andre spændende emner.

De søde venner der stiller op til min lille leg denne gang er Tante Grøn – Persille Ingerslev – Claus Dalby – Mads fra TagTomat og Gert Jensen fra Universe Science Park.

De næste fem lørdage kan du med andre ord læse, hvad der driver de 5 have-entusiaster til at fortsætte med at udvikle deres haver, projekter og krøllede ideer.

 

 

Jeg bliver selv ofte spurgt om hvad der driver mig og hvordan jeg bruger min have i hverdagen. For jeg bruger jo min have året rundt. Det korte svar må være at det giver en fantastisk energi til krop og sjæl, så derfor MÅ jeg bare ud i haven – helst hver dag året rundt.

Søstrene Grenes har spurgt ind til mig og mine ideer som jeg bruger i min have. Det kom der faktisk et interview ud af.

Deres katalog med nogle af mine ideer kan ses HER og det fulde interview kan læses HER

 

 

I kan tro jeg glæder mig til på lørdag, for der vil jeg dele mit første interview  – med Jer!

 

 

 

Den spiselige have, Haverejser

Dyrk dine egne spiselige Shii-take svampe

Selv om det er blevet koldt udenfor, har jeg stadigvæk brug for at dyrke grøntsager og andet spiseligt. Måske kender du det? Jeg elsker altså at se noget spire og vokse uanset årstiden. Derfor har jeg lige kastet mig ud i et nyt projekt – nemlig dyrkning af egne svampe!

Det var faktisk nemmere at dyrke svampene, end jeg havde turde håbet på. Blokken som svampene skulle gro på, kom i en pose. Faktisk var der også en brugsanvisning med. Så her kan alle være med. Det var utrolig nemt og smagte lækkert – så derfor får du lige en ide om hvordan jeg gjorde. Hvis du nu skulle få lyst til at kaste dig ud i det, som et hygge efterårsprojekt.

For der skal hygges, selv om vinteren snart står for døren. Det føles lige nu som om der er uendelig lang tid til at man kan begynde at se salaten, rabarberne, rødbederne eller andet grønt spire i køkkenhaven.

 

Hvordan jeg dyrkede mine svampe – trin for trin

  • Jeg købte Shii-take blokken ( som svampene gror på) på hjemmesiden Tvedemose.dk
  • Da den blev leveret til døren, tog jeg blokken ud.
  • Derefter skyllede jeg blokken i en time og stillede den i en lukket papkasse i kælderen.
  • De første par dage skyllede jeg den et par gange, for at få gang i processen.
  • Efter en uge var der de lækreste svampe.

Når jeg har gæster henter jeg Shii-take svampene frem, så de står på køkkenbordet. Det er sådan en skøn følelse at stå og skære sine egne svampe til aftensmaden. I sit eget køkken!

 

 

Har du mon selv nogle gode ideer til hvordan man kan komme igennem vinteren, når man gerne vil dyrke og se noget spire? Hvad laver du af små grønne projekter?

Åh ja forresten – til alle jer der har spurgt hvor jeg har købt mit læder forklæde henne, så finder du det ved firmaet codeandshape.com

Så er november igang!

 

 

 

 

 

Haverejser

Kom med ud og se en spændende have

Hvis du elsker at blive inspireret, så kender jeg en have du skal besøge. Haven åbner op for første gang nogensinde og jeg kan godt love dig at det er en spændende have. I haven er der et træ-drivhus, lækre vilde bede, køkkenhave, skønne belægninger og meget andet.

Hvis du aldrig har besøgt en “åben have” så vil jeg opfordre dig til at springe ud i det – selv om det kan være lidt mærkeligt at prøve første gang. For man besøger en have, hvor man ikke kender ejeren og som regel heller ikke kommer til det. Men det er nemlig lige det som er det fine, da man får en oplevelse udover det sædvanlige. Jeg syntes det kan minde om at gå på kunstudstilling, det er en oplevelse – der er noget kan man lide og noget bryder man sig mindre om. Men så forholder man sig til kunsten og får en mening. Sådan er det også at besøge en privat have – man får en oplevelse og bliver mere bevidst om hvad man selv kan lide.

Haven som du kan besøge, ligger i en kolonihave-forening, men haven kunne faktisk ligge enhvert andet sted, da den er Anne Just inspireret. Grethe og Michael som har valgt at åbne deres have op, elsker at dele deres passion med andre.

Invitation til åben have:

 

Åben have d. 20. August 2017 fra kl. 11.30 – 16.30

Entre 20 kr. incl kaffe og lidt sødt

Havens adresse: Fritiden 47, 9210 Aalborg SØ

Jeg har faktisk selv haft mange gode stunder i haven, da det nemlig er min mor og stedfar der ejer kolonihaven. De er også optaget af at skabe uderum og oplevelser i deres have. Jeg kan godt love at der er masser af inspiration til haven, uanset om du mangler ideer til terrassen, drivhuset, køkkenhaven, rækkehuset eller andet sted.

Det er fantastisk at komme ud og se andres haver og som regel må man gerne tage billeder – så det er nemmere at huske de små detaljer, når man er hjemme i sin egen have. I denne have må du meget gerne tage billeder, tage en kop kaffe på bænken og opleve havens stemning.

Det er skønt at kunne dele sin passion.

 

Haverejser

Kul Kul Farm – et helt specielt sted!

Bali

Min ferie på Bali var fantastisk, for jeg fik nemlig arrangeret et besøg på Greenschool, se tidligere indlæg HER og efterfølgende på Kul Kul Farmen. Farmen ligger midt i junglen, godt tilvokset og i skjul. Jeg var fuldstændig blæst omkuld af stedet!

Mødet med den passioneret Maria som har opstartet farmen sammen med sin kæreste Orin var utrolig skønt. De har brugt de sidste 2 år på at bygge den op og har allerede gjort sig store erfaringer med køkkenhaven, dyrhold og det at bo midt ude på farmen. Maria er en person der brænder for at udleve denne drøm og det var utrolig smittende at opleve.

Farmen er baseret på Permakultur. Det er utrolig interessant da det betyder blandt andet mindst mulig belastning af miljøet, en udnyttelse af hvad der er af i nærmiljøet ( bambus), fokus på hvad der trives og områder skal have flere udnyttelsesmuligheder for bare at nævne nogle….

 

Nogle af de små forskelle jeg bemærkede da jeg kom til stedet var….

Såbakkerne er lavet af bambus og anvendelsesmulighederne i drivhusområdet er store. Man bruger de forskellige zoner i farmen til flere ting, dvs. under taget har man ikke kun små planter, men der undervises og bygges også ting af bambus.

Husene på farmen og hønsenes bur er lavet af bambus, da det er det der er i nærområdet. De små rugekasser af lavet af spande, som har været anvendt til noget andet før dette. Alt er kreativt udtænkt påtrods af det er af naturmaterialer fra nærområdet eller genbrugsmaterialer.

Farmen laver sin egen kompost ved hjælp af orme. Vi fik set hvordan de havde lavet det og det så faktisk ret nemt ud. På den måde har de god jord til deres køkkenhave.

Farmens grund er lejet, så om 10 år kan det være at stedet skal ryddes. Maria fortalte at det der var vigtigst for dem var at stedet skulle stå bedre end da de modtog det. Så det ikke er en belastning for miljøet. Det er utroligt STORT at opleve når nogle tænker kun på processen – nuet og ikke har fokus på at bygge noget op for at have det for evigt.

 

Dagen sluttede af på Bali manér, siddende på gulvet med god vegansk mad fra farmen og med godt selskab. Vi fik  udvekslet mange gode ideer og jeg tog hjem med et ønske at starte orme kompost op hjemme i haven. På den måde kan man lave sin egen gode jord, som tilskud til haven hvert år.

Hvis du kommer til Bali, så giv dig selv den oplevelse at besøge Kul Kul Farmen. Der er massere af kurser, hvor man skal bo på farmen og lære om permakulture og bambus.

Du kan læse mere HER  

 

Haverejser

En tur til Bali – som har sat sig dybe spor

Jeg har lige tilbragt 3 uger på Bali og det var en fantastisk oplevelse. Det var min første ferie i Indonesien, så det var en kulturel oplevelse udover det sædvanlige. Jeg forsøger som regel at få et havebesøg eller et besøg i en lækker havebutik ind i min rejsekalender, når jeg er ude og rejse og det lykkedes heldigvis også denne gang. Det lykkedes det mig at besøge Greenschool og Kul Kul Farmen som ligger i Junglen på Bali.

Greenschool er en privatskole som er baseret på en grøn livsstil, hvor klasseværelserne er bygget af bambus. Der er ingen tvivl om at de brænder for en livsstil som er grøn, hvor man bruger de materialer man har i nærmiljøet, så som bambus. De lærer børnene at leve tæt med naturen, de lærer at genbruge, at passe en køkkenhave – bare for at beskrive nogle af de mange ting som børnene lærer.

Det var en fantastisk oplevelse at se en skole fungere tæt med naturen og opleve mennesker som brænder for at undervise børn på en anden måde. Tænk at klasseværelserne er bygget af bambus!

Greenschool

En af de ting jeg glædede mig meget til var at se drivhusene, jeg elsker nemlig at se hvordan andre bygger deres drivhuse. Noget jeg aldrig har set før var at tagene på deres drivhuse var lavet af gamle brugte bilruder. De genanvender materialer, som andre “kun” ser som skrald. Drivhusene var endda smukke og brugbare!

De havde en kæmpe køkkenhave, som blev brugt til at undervise børnene. Det var så inspirerende at se at skoleundervisningen foregik udenfor og ikke kun bag et skolebord hele dagen.

Greenschool

De lokale børn som ikke har mulighed for økonomisk at betale for at gå på skolen, har mulighed for at komme om eftermiddagen og få undervisning. Dog skal de betale med en pose skrald, som så kan genanvendes.

Mødet med disse mennesker som brænder for at leve grønnere har sat dybe spor hos mig. Tænk at man kan leve sådan et anderledes børneliv! Hvis i er interesserede i at besøge Greenschool selv ( ja det er faktisk muligt!) eller at læse mere om dem, så se HER

Forresten besøget på Kul Kul Farmen var fantastisk – jeg fortæller mere om det snart!

Haverejser

I værkstedet hos Anne Just

Jeg er netop kommet hjem fra en tur i Haven i Hune, hvor jeg besøgte Anne Justs have og oplevelsen har sat sig fast. Jeg har været der mange gange, det har de fleste havenørder, men denne gang har jeg overnattet i Haven. Midt i haven i Anne Justs gamle værksted.

værksted

Denne mulighed er tilgængelig for alle. Huset som ligge midt i haven hedder værkstedet og du har det hele for dig selv. Anne Justs gamle malerier hænger mange steder, fra mange tidsperioder af hendes liv. Det er en meget personlig oplevelse, hvor man kommer tæt på kunstneren selv.

Huset i stueplan har en stor opholdsstue med et lille the køkken, et soveværelse og et lille badeværelse.

værksted

værkstedNY3

Op af en smal trappe er der en balkon, så man kan få et smukt syn på billederne som hænger på de skrå vægge. Derudover er der et soveværelse ovenpå.

værkstedet

værkstedet

værksted

Udenfor er der en terasse og her er skønt at nyde et glas hvidvin når haven er lukket for dagsgæsterne. Sikke en stilhed. Sikke et syn over haven. Det er en oplevelse der sætter sig i sjælen, da det er meget specielt at gå rundt i haven alene. Dog er man ikke helt alene, andre havehotelgæster støder jeg på og sent på aftenen på min vej mødte jeg Claus Bonderup og jeg fik dog også klappet den kære hund Fox.

værkstedet

Jeg fik set haven fra forskellige vinkler på alle tænkelige tidspunkter og jeg nød at sidde i orangeriet helt alene og læse en bog. I værkstedet fik jeg suget historien til mig og jeg er en oplevelse rigere. Alt dette for bare 975,- kr. for 2 personer.

Det var lidt vemodigt da jeg skulle forlade haven, men et er sikkert – jeg kommer til at overnatte igen i værkstedet.

Er du blevet nysgerrig efter at tage en overnatning så se her

Haverejser

Haven i Hune

Haven i Hune

Min havepassion startede i Anne Justs have – Haven i Hune. Det var lige der, jeg for alvor fik øjenene op for hvordan man kunne skabe rum i haven. Derfor elsker jeg at tage tilbage til lige netop der, hvor det hele startede for mig, og få inspiration endnu engang.

Denne gang blev min første overnatning i haven, du læste rigtigt man kan overnatte MIDT i haven. Men først et kik på haven.

I år står den flot og der er eventyrstemning som da Anne Just levede. Haven var godt besøgt, vi stod i kø for at komme ind og der er skønt at se så mange mennesker bruger haven. Billederne tog jeg da gæsterne var gået og vi havde haven for os selv.

Det var en meget skøn oplevelse at have haven for sig selv, for sikke stille der blev. Jeg fik da også besøg af hunden Fox da jeg sad i orangeriet og nød et glas vin.

Haven er stor og derfor så jeg har valgt mine favorit steder til Jer ->

havenihune1

havenihune2

havenihune3

 

havenihune6

havenihune7

havenihune8

havenihune9

 

haven i hune

De fleste af Jer har nok besøgt Haven i Hune, men hvis du ikke har nået det endnu, så tjek deres hjemmeside. Det er et besøg værd og jeg kan anbefale en kop kaffe og kage i orangeriet – det er her de store tanker kan tænkes. De fleste af os sidder vist i haven og får et par ideer med hjem til egen have…

Hvordan det gik med overnatningen i Anne Justs gamle værksted fortæller jeg om i næste blogindlæg. Husk at sætte x i kalenderen d. 13. og 14. August 2016, kl 13 – 16, for det er der jeg åbner min have for første gang.

Hav nogle fantastiske sommerdage!

Haverejser, Inspiration

Havebesøg hos Claus Dalby

En skøn søndag blev tilbragt i Claus Dalbys have. Haven overgår sig selv, den er en ener. Haven er desværre ikke åben for offentligheden, og får man muligheden for at besøge haven føler man sig heldig. Virkelig heldig. Haven er underskøn, består af en masse haverum og 3 orangerier! Claus Dalby kalder et af dem for væksthus, men kært barn har mange navne – gartnerne kalder et af dem for skurvognen. Det som er rammende for haven er at planterne er skruet ned, dvs. de står tæt. Alt er frodigt og gennemtænk.

claus dalby

 

Haven er gennem årene vokset godt sammen og som Claus Dalby sagde, er den blevet lidt mere vild. Det klær haven med det vilde og tilfældige look. Selv om det absolut ikke er tilfældigt.

Haven stod smukt. De mange forskellige roser stod i blomst og det var meget inspirerende at kunne se så mange forskellige roser på tæt hold og dufte til dem. De stramme hække dannede rammer i haven og gav en ro for øjet.

Haven er et mesterværk, som efterlader sig spor hos dem som gæster haven. For der er ingen tvivl om dette er havekunst, som sjældent er set. Jeg er imponeret. Det var en total oplevelse som ikke kan gengives på billeder, men jeg ved mange higer efter at få lov til at besøge haven – så derfor får i lidt billeder fra haven.

 

clausdalby

clausdalbyvæksthus

clausdalby

 

clausdalby

clausdalby

 

 

Husk at du kan følge min hjemmeside ved at tilmelde dig via BLOGLOVINGOOGLE PLUS eller INSTAGRAM eller du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på hjemmesiden.

Åben have, Haverejser

Vil du med ud og se skønne haver fra Blogland?

Lige nu er det tid til at besøge andres smukke haver, selv om det er svært at slippe havehandskerne i sin egen have. Men man bør gøre sig den tjeneste at få set nogle haver, så man kan få inspiration med hjem. Det er spændende at møde mennesker som gennem året ligger billeder ud på hjemmesider og deltager aktivt på blogs.

Du har nu muligheden for at møde tre mennesker bag tre skønne haver!

 

eges have-hus

Kom med og se Eges have i Aalborg. Haven er yderst kreativ og smuk. Se HER et gammelt blog indlæg om haven, hvis du ikke kender den endnu. Hans hjemmeside er HER

Eges have har åben den 25. – 26. Juni  kl. 10-17. Pris en flad 20ér.


 

Kom også med og se Birgittes have i Nørresundby. Birgitte spirer sine egne sommerblomster, har et skønt orangeri og deler gerne ud af sin haveglæde. Hendes hjemmeside er HER

Birgitte holder åben have d. 7. Juli kl. 19-21 og igen d. 18. August kl 19- 21.


 

Kom også med og se Henriks sydfransk have i Mårslet. Henrik er ved at etablere en sydfransk have, så det er en have under udvikling og det bliver spændende at følge haven år for år. Hans hjemmeside er HER

Henrik holder åben have d. 13. – 14. August kl. 10 – 17. Pris – koster gratis –


 

Husk jeg holder også åben have, men det ved du nok allerede – ellers se HER