Tag

drivhus

Orangeri

Vil i se over 110 drivhuse?

Så mange skønne drivhuse har jeg aldrig fået tilsendt på et døgn før! Over 110 drivhuse. Hvis i ikke nåede at se dem alle sammen på Instagram sidste weekend, så kan i sagtens nå det endnu.  For sidste weekend opfordrede jeg alle mine følgere på Instagram, til at vise deres drivhus frem. En tidlig morgen fik jeg en flygtig idé, som hurtigt blev til en realitet. Projekt “vis mig dit drivhus” var med andre ord hurtigt igang, hurtigere end jeg næsten kunne følge med.

Det er vist lidt typisk mig, ville nogle sige. Men det var en fed oplevelse!

Faktisk sendte over 110 af mine følgere et billede af deres drivhus til mig. Jeg elsker at kontakten mellem os er så kort, Instagram er et fantastisk medie til at udføre en lidt skør idé meget hurtigt.

Det var ret sjovt at opleve gennem dagen, at der tikkede billeder ind på min telefon fra rundt omkring i Danmark, Sverige og Norge. Alle billeder der blev sendt til mig, delte jeg efterfølgende med mine 35.900 følgere på Instagram.

Et fælleskab var pludselig født – ud af en flygtig tanke. Hold op det var sjovt!

Det er nemlig ret fantastisk at opleve alle de skønne drivhuse der findes derude og det syntes jeg selvfølgelig ikke i skal snydes for.

Jeg kan fortælle jeg fik tilsendt billeder af store fine orangerier og af mange forskellige drivhuse. Nogle sendte endda et billede af at de var ved at støbe sokkel til deres drivhus!

 

 

Jeg er virkelig dybt taknemlig over at så mange sprang med på min idé, når man kaster en idé op i luften – ved man jo ikke om det kan bære. Det kunne det! Takket være jer.

Hvis du er en af dem der sendte et billede til mig, vil jeg sige; tak fordi du ville lege med. Tak for at du ville være en del af mit fællesskab, – det betyder utroligt meget for mig.

Hvis i ikke har set billederne endnu – kan i sagtens nå det. De ligger nemlig stadigvæk på min Instagram profil. Øverst oppe i min profil er der nogle små knapper, to af dem hedder “Drivhus inspo.”

Der ligger alle billederne som folk har sendt og jeg håber i vil nyde dem lige så meget som jeg gjorde.

Linket til min Instagram finder du lige her: Livsnyderhaven

 

God weekend – pas godt på hinanden!

Maria

 

 

Orangeri

Drivhuset gøres klar til ny sæson

Annoncesamarbejde med Pindstrup

Hold op, hvor er det en spændende tid lige nu! Orangeriet er ved at blive klargjort, det betyder at det er vasket ned og malet. I de sidste dage har vi være igang med at sætte kapillærkasser frem, (også kaldet selvvandingskasser) og Anders har slæbt økologiske plantesække ned til orangeriet. Det bliver bare så fint!

Jeg ser virkelig frem mod den kommende sæson, da jeg syntes at vinteren har været meget grå. Det er utroligt at mærke hvordan man bliver påvirket af, at mangle sin grønne have og ikke mindst at få jord under neglene.

Jeg har i den senere tid, heldigvis haft gang i små krydderurte minihaver i køkkenet. Måske på den måde har jeg kunnet holde de sidste par måneder ud?

Nå, men nu skal vi endelig igang!

 

 

kapilærkasse

 

 

Vi har altid brugt kapillærkasser i drivhusene, for vi jo har rigelig med planter i haven, som skal vandes om aftenen. Det er virkelig rart, når nogle af planterne passer sig selv. Kasserne skal nemlig bare fyldes op med vand og flydende gødning hver 7.-10. dag. Hurra for noget der er nemt, ik? Så skal tomatplanterne nærmest bare knibes. Det betyder ( altså for dig der ikke lige ved hvad det er), at sideskud som gror ud mellem hovedstammen og den blivende stængel tages af. Prøv at billede-google det, det er vist nemmest. Men det er altså ikke raketvidenskab.

I år har jeg fundet grå/sorte Maxikap kasser og de er ret fine. Jeg har nemlig aldrig været fan af de hvide kapilærkasser, da de ikke passer ind i det naturlige look, som jeg helst vil have i min have.

Kapillærkasserne står bag en sort hjemmelavede ramme, så man næsten ikke opdager dem. Øverst på plantesækkene ligger vi kokosmåtter, så man ikke kan se plastikposen. Det look er jeg meget glad for!

 

 

Lige nu venter vi med at plante noget i plantesækkene, da der er alt for koldt om natten til de små planter. Men først i maj planter vi tomatplanterne ud – faktisk er det en god huskeregel at vente til mors-dag. Agurkerne skal ud omkring fars-dag. Det er så nemt at huske, at selv jeg ikke glemmer det.

Åh ja, jeg har lige opdaget at vinen under taget i orangeriet er sprunget ud! Det bliver et fantastisk syn når taget igen er grønt, – for det har jeg virkelig savnet. I finder i øvrigt links til Pindstrups lækre produkter lige her:  økologiske plantesække, kokosmåtter og kapillærkasser. Nu venter jeg bare på varmen.

Den har jeg i øvrigt hørt kommer i påsken!

 

God påske!

 

 

Interiør til haven, Udstyr

Fredagsforkælelse – når tulipaner hjælper…

drivhus

I haven er der ikke meget grønt at se – ja, den er faktisk nærmest grå at se på. Heldigvis har jeg i haven grønne buksbom der lyser op og giver håb om at alt bliver grønt og lækkert igen. Men det er godt nok svært at vente.

Hvor er det godt at den lokale plante-pusher har tulipaner og lækre løg der kan stilles ind på bordet. For savnet er der – selv om tulipaner hjælper på en ganske almindelig fredag i mit drivhus. Mit nye arbejdsforklæde hjælper faktisk også på humøret. Det har jeg i øvrigt lige købt i den fede butik Encoded i Værnedamsvej 10 i KBH – se hjemmesiden Encoded har her. Det er de små ting der tæller, ik?

 

drivhus

 

Jeg ved det ligner forår. Det er det bare ikke – men jeg kunne ikke vente. Så jeg slog mig ned i drivhuset, tændte for petroleumsovnen og nød en stund. Forsøgte at glemme at det er koldt og gråt.

Tænk hvad en buket tulipaner kan gøre.

 

 

Den spiselige have

Den spiselige have

Helt ærligt der er ikke noget bedre end at hente mad ind fra haven og lige nu bugner haven med rødbeder, salat, agurker og andre lækre grøntsager. Det varer ikke længe før mine chili begynder at skifte farve og hold op hvor jeg glæder mig.

Sparer man penge når man dyrker selv? – spørger rigtig mange. Jeg tror man sparer penge nogle gange og andre gange ikke. Noget er nemt at dyrke i haven, så som krydderurter, rødbeder og salater. Men chili og tomater tager tid, de skal gødes og passes løbende i flere måneder. Men har du først prøvet det en gang, så får de fleste lyst til at gøre det igen, år efter år.

Jeg kan faktisk ikke lade være med at dyrke grøntsager i min byhave.

 

 

Det er skønt at komme tættere på sine grøntsager og få respekten for dem som lever af at dyrke grøntsager. For det tager faktisk utrolig lang tid for at skabe en tomat eller en chili.

 

Favoritter i den spiselige have – lige nu

 

Lige nu er en af mine favoritter agurken Crystal Apple, som er gul og rund som en tennisbold. Næste år har jeg allerede besluttet at jeg skal have 3 planter i drivhuset, da den smager skøn.

En anden af mine favoritter er mine rødbeder, som står i mine højbede  – de smager skønt. De er nemme at dyrke i haven og jeg skal afgjort have dem igen næste år i den spiselige have.

Om et par uger er mine tomater rigtig på deres højeste og vi vil spise tomater nærmest til enhvert måltid. Jeg plejer at lave pizzasovs af de tomater jeg har i overskud.  Det er nemt og lækkert. Jeg smider sovsen i fryseren og så på en vinterdag kan vi tænke tilbage på en sommerdag med varme modne tomater.

Min favorit blandt alle mine tomatsorter kender jeg ikke endnu, da ikke alle er blevet modne og klar til at spise. Jeg venter faktisk i spænding, da jeg i år har rigtig mange nye sorter i haven.

Så jeg har desværre ikke kunnet lave den store tomat smagstest – endnu.

 

 

Orangeri, Udstyr

Zinkbakker – får man aldrig nok?

zinkbakker

Lige nu er der voldsom trængsel i mine zinkbakker, da de fleste frø er blevet til små planter i egen potte. Det kræver plads og mange zinkbakker til at undervande i.

Det varer heldigvis ikke længe før de små planter skal ud i krukkerne på terrassen og det ser jeg frem til. Jeg tror det bliver så godt! Men indtil da er der trængsel.

Jeg har rigtig mange zinkbakker som jeg har købt gennem tiden ved loppemarkeder, nogle købt i tilfældige butikker, 3 af dem har jeg endda fået lavet på mål ved en blikkenslager, så de passer til mine vindueskarme.

 

 

 

I år har jeg fået nye bakker til drivhuset og de er faktisk ikke af zink, men derimod lavet af aluminium. Dem er jeg overrasket blevet rigtig glad for, da de er mere robuste og ikke så bløde i materialet. Det er en stor fordel hvis man flytter rundt med bakkerne når der står planter i dem. Jeg flytter nemlig mine bakker meget rundt – efter lyset og væk fra kulden.

 

 

Mine nye aluminiums bakker er fra Zinkbakken og kan se HER. Jeg har iøvrigt også fået et nyt fint messing termometer til drivhuset. Jeg har aldrig haft et termometer derude, så det var vist på tide. Det kan købes HER.

Jeg får aldrig nok zinkbakker eller aluminiums bakker – kender i det? Der er altid en pose frø der ligger og venter på at komme i jorden.

Men nu må det godt blive bedre vejr!